De 5 forbandede år

 

9. april 1940

Jeg husker 9. april 1940 ganske tydeligt. Det var en dejlig forårsdag med solskin fra morgenstunden, og jeg var på vej til skole, da flyvemaskinerne, med de sorte kors, fløj meget lavt hen over landskabet. Det var et mærkeligt syn og en sær oplevelse, at se så store flyvemaskiner komme så lavt, og de fløj meget tæt ved siden af hinanden. Man kunne tydeligt se soldaterne inde i maskinerne.

 

Jeg var kommet omkring halvvejs hjemmefra og til vejen, der går gennem Try, da flyene kom. Hjemme hos os havde vi mange store elmetræer langs vejen, og det var som om, flyene rørte toppen af træerne - sådan så det i hvert fald ud.

 

Jeg kan endnu se min far og naboen stå ude på gårdspladsen og kigge efter flyene. De vidste helt sikkert godt, hvad der var ved at ske, men for mig var det noget underligt noget med alle disse fly, som var på vej for at angribe Norge. De voksne havde sikkert en anelse om, at der kunne ske et eller andet i Europa - tyskerne raslede med sablen.

 

Mørklægning på Søndergård

Samme dag skulle der skaffes mørklægningsgardiner. Jeg husker tydeligt hvordan, der blev bakset med sort papir i ruller, og store stykker som blev klippet og klistret sammen, så det passede til hvert enkelt vindue. Efterhånden kom der rigtige rullegardiner overalt, som blev fremskaffet til hele området, da det jo var et krav fra Værnemagten.

 

Søndergårds jorder indtaget

Tyskerne holdt mange øvelser i bakkerne, som tilhørte Søndergård. Der blev gravet skyttegrave, og der blev anlagt en skydebane, hvor man fra bakkerne kunne skyde over til en grusgrav, hvor der blev opsat skydeskiver. Der var ikke noget med at tyskerne spurgte, om de måtte bruge vores jord, bakker og marker til deres øvelser. De gjorde det bare.

 

Uinviterede besøg

Under 2. verdenskrig mærkede vi i vores område ikke så meget til uro. Der var ingen soldater i vores skoler i Try, men i Thorshøj var der mange soldater.

Når de tyske soldater havde fri om aftenen, gik de gerne to eller tre sammen ud på gårdene. Så fik de aftenkaffe eller et måltid mad. Det var lidt hjemligt for dem frem for sovesalene i skolerne. Sproget betød ikke så meget, for man kunne med god vilje og fagter godt forstå, hvad de mente og ville give udtryk for. Det var ikke sjældent, vi fik besøg af soldater, der for manges vedkommende kun var store drenge, der var sendt i krig.

 

Mine forældre kunne hurtigt finde ud af, hvad og hvor soldaterne tilhørte. Der kunne være enkelte, som holdt med Hitler.

Når der kom ”uinviteret besøg”, fik de kun den ene gang kaffe, som jo var meget svært at skaffe. De fortalte gerne om deres oplevelser, men de var meget varsomme med deres mening om krigen, for der kunne være en stikker imellem dem selv eller for den sags skyld os, som de jo intet anede noget om.

 

Illegale blade

Jeg har aldrig set illegale blade derhjemme, men jeg er sikker på, at de fandtes. Man turde ikke vise børn sådanne blade, for vi kunne jo komme til at tale over os.

Der var et par mænd fra Try, der måtte gå under jorden, som det hed. Hvorfor ved jeg ikke, men det kunne være, at de netop var dem, der producerede illegale blade.

 

Dengang fik jeg på det strengeste at vide, at jeg aldrig måtte fortælle noget til nogen, hvis jeg havde set dem i Try, hvor de var fra. Når man fik sådan en ordre, glemte man det ikke, for hvis man sagde noget, kunne det få de skrækkeligste følger. Vi fik altid at vide, hvis tyskerne havde hentet en eller anden, så vi børn vidste godt, hvad der foregik. Det samme var, når vi fik at vide, hvor der var nedkastet våben fra England.

 

Jeg har set sådan en beholder, der blev kastet et forkert sted. Vi drenge måtte selvfølgelig hen og se den, inden tyskerne kom og hentede den.

 

Spændt atmosfære

Det sidste års tid inden krigen sluttede, var der en meget spændt atmosfære overalt. Værnemagten havde bestemt, at der højst måtte stå nogle få og tale sammen. Alle arrangementer og møder i foreninger, klubber og andet blev aflyst, og ingen kunne føle sig sikker nogen steder. Der kunne være en tysk håndlanger imellem, som havde til opgave at sladre til Værnemagten. Det kunne man finde ud af nogle dage efter, om der havde været, for pludselig kunne tyskerne hente en eller anden, som havde talt over sig.

 

Befrielsen

Vi havde haft det på fornemmelserne længe. 4. maj om aftenen kom det glade budskab. Danmark var frit igen efter 5 forbandede år. Det var en rigtig lun majaften. Vi unge morede os med boldspil, da budskabet kom om, at krigen var slut. Jeg har aldrig set voksne mennesker blive så glade, som mine forældre - ja alle. Det var så stor en byrde, der blev lettet fra skuldrene, i den usikkerhed alle danskere befandt sig i.

 

Dannebrog gik til tops

Næste morgen 08:00 skulle flaget hejses. Flagstangen blev lagt ned, og der kom ny snor på, og stangen blev rejst. Min far kom med flaget over armen, og det blev hejst. Dannebrog vajede så smukt 5. maj. Det blev en stor dag i Danmarks historie. Det var også den dag, hvor frihedskæmperne kørte rundt og hentede dem, der var tyskervenlige. De blev kørt til retten og måtte stå til regnskab for deres handlinger og tage deres straf.