Det var et komfur næsten magen til det min mor skulle prøve at brænde kaffe

Kaffefabrikation

Hvis man ikke kan få fat på bestemte varer, så går der prestige i at kunne skaffe det. Ikke nok med at det kunne være forbandet svært at skaffe, men når det ikke kunne lade sig gøre, så syntes man virkelig, det var en mangelvare. En mangelvare, som man før i tiden ikke havde problemer med at få fat på i det lille Danmark, var kaffe.

Mens anden verdenskrig rasede i Europa fra 1939 – 1945, var der mangel på næsten alt. Det er bestemt ikke nogen nyhed, for den slags problemer opstår under alle krige, uanset hvor i verden man befinder sig. 

 

Brændt kornkaffe

Jeg kan faktisk lugte brændt kornkaffe endnu. Denne dunst hænger i næsen, trods det, at det er adskillige år siden, jeg mærkede lige netop denne specielle duft i mine næsebor. Duft er nu så meget sagt. Jeg vil hellere kalde det en meget sær ubehagelig varm lugt. En lugt som man aldrig glemmer i sine næsebor, men det skal også fortælles, at jeg heller ikke har været udsat for det siden.

Når vi ikke kunne købe, de varer, man var vant til, var fantasien stor til at prøve andre ting.

Kaffe var et produkt, som alle gerne ville have, men der var intet at få nogen steder. Kunne man endelig få fat på det, så var det på det sorte marked, og prisen var oppe i astronomiske højder. En pris som kun de færreste havde råd til at betale.

Forsøget på at frembringe noget der lignede kaffe blev gjort hjemme på Søndergård i Try. Min mor havde hørt, at man kunne brænde korn til kaffe, så hun insisterede på at prøve.

 

Tørret bygkorn

En dag jeg kom fra skole, havde tjenestepigen på gården og min mor, fundet den store bradepande frem til ovnen i køkkenet. Bradepanden blev fyldt med bygkorn, som i forvejen havde ligget til tørre på stueloftet. Kornet havde ligget bredt ud på loftsgulvet, og tjenestepigen havde møjsommeligt hver dag i omkring en måneds tid vendt det med en meget lille skovl, der nærmest lignede dem, man kan købe til børn i dag. 

 

Kornet var blevet så tørt, som det næsten kunne blive, på grund af det lå på stueloftet, hvor der altid trængte varme op fra stuen, og solen skinnede af og til på det gennem et lille loftsvindue i taget. Når man rørte ved kornet, kunne man mærke, at det ikke indeholdt nogen stor vandprocent. Det føltes hårdt og behageligt, så man næsten fik lyst til at bide i det.

 

Bradepanden i ovnen

Dernæst blev der fyret godt op i komfuret, og nu blev bradepanden sat ind i ovnen med kornet. Der var bare lige den hage ved det, at min mor glemte at holde øje med, hvor meget blus der var i komfuret, for det måtte ikke blive alt for varmt i ovnen.  Alt for varmt i ovnen blev der nu alligevel, med det resultat at kornet begyndte at brænde.

Lige inden der blev hældt koldt vand i bradepanden for at slukke ilden i kornet, blev der en dunst i køkkenet, så jeg har aldrig har kendt mage. En dunst som aldrig helt forlod køkkenet, for den sad i næsten alt fra vægge og skabe til gardiner, bordplade og stole.

 

Efter der blev hældt kold vand på bradepanden, blev det bestemt ikke bedre, for så der kom der en stor tyk røgsky inde i køkkenet, så vi alle løb ud undtagen mor, der havde åndsnærværelse nok til at åbne både vinduer og døre for at få luftet ud. Da hun kom løbende ud, havde hun sit forklæde for næse og mund og hostede vildt. Ude fra staldene kom min far og begge karle løbende og råbte, hvad i alverden vi havde gang i. Det skabte et enormt postyr, og også nogle naboer kom løbende for at se, hvad der foregik.

 

Herefter forestod der en oprydning og rengøring af Guds nåde, som der aldrig nogensinde var præsteret i det køkken før. Jeg mindes aldrig, og jeg kan i hvert fald ikke huske, at der nogensinde blev afprøvet nogen som helst form for kaffeproduktion på Søndergård igen. Det må have været en lærestreg.

 

Nyt tapet og maling

Et par år efter krigen var slut, og der rigtig begyndte at komme gang i hjulene igen, kom der flere varer på hylderne i butikkerne. På Søndergård blev der indkøbt nyt tapet, tapetklister, pensler, terpentin og maling til køkkenet, der nærmest gennemgik en hovedreparation på omkring en uges tid, efter den mislykkede kaffeproduktion.