• Kvissel kirkegård Lapidarium

  • Skæve kirkegård Lapidarium

  • Sørig kirkegård Lapidarium

Søren Rynke
Volstrup kirkegård

Registrering af gravstene 2006-2007

Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn fik i starten af 2006 en henvendelse fra museumsinspektøren på Sæby Museum, Anne Mette Lykke Berg, om ikke det var en god ide at få alle gravstene registreret på Sæby kommunes 11 kirkegårde, inden sammenlægning med Frederikshavn kommune 2007.

Foreningen var med på ideen, og det blev undertegnedes opgave at fotografere og registrere alle gravstenene, på de 11 kirkegårde i Sæby kommune.

Først skulle jeg have et program, som kunne styre alle disse gravsten. Sæby Museum havde et, men det kunne jeg ikke bruge.

Jeg henvendte mig til D.I.S. Danmark og blev henvist til Hanne Stegemüller.

Hun fik lavet en hjemmeside, og fik lagt de gravsten, som jeg havde registreret ind på siden, så der blev styr på det hele.

Dette her kunne ikke lade sig gøre uden, at det ville komme til at koste et eller andet beløb.

 

Tilskud fra fond

 

Saltlandet søgte om tilskud gennem Spar Nord Fonden til projektet, som bevilligede kr. 10.000 -. Mit arbejde var ren og skær frivilligt og ganske gratis. Dog fik jeg kilometer-godtgørelse, til de forskellige kirkegårde.

Udgifterne blev dækket uden belastning for Saltlandets Historiske Forening.

Inden jeg begyndte, tog jeg en snak med menighedsrådsformanden og graveren på alle 11 kirkegårde. Jeg fortalte, hvad det hele gik ud på med foto og registrering.

En uskreven lov siger, at man aldrig går på kirkegården under kirkelige handlinger. Når jeg gik derude på kirkegårdene, og der var pårørende ved et gravsted, fortalte jeg altid, hvorfor jeg gik der. Derved opnåedes der stor forståelse, og eventuelle spørgsmål var kommet i forkøbet.

 

Nu kunne jeg begynde at fotografere gravsten. Jeg begyndte, på den lille kirkegård i Karup. Den er ikke så stor, så hvis noget gik galt, og det eventuelt var et stykke arbejde, som skulle laves om, så var det til at overse

 

Kunsten at fotografere

 

Jeg måtte først lære at fotografere i bestemte vejrforhold. Jeg er mange gange kommet hjem efter en solskinsdag, og set mine billeder med skygge på den halve sten, eller en blomst har skygget - ja såmænd nogle gange ved en sort blank sten kunne jeg se mig selv i stenen. Stenen var et spejl, alt den slags spildt arbejde var om igen. Flere gange havde jeg min kone Vitte med som grenløfter, når noget hang ned foran teksten på gravstenene. 

Vi har brugt mange timer på kirkegårdene. Når vi skulle læse en næsten ulæselig tekst, havde jeg i forvejen fået tips om, hvordan jeg lettere kunnet tyde tekst og skrift. Det lettede arbejdet en hel del.

Karup og Understed kirkegårde blev de første færdige med indskrivning, fotografering og registrering.  Det færdige arbejde blev brændt på en CD og sendt til Hanne Stegemüller, som gjorde materialet klar til at komme på internettet.

Efter de to første kirkegårde, gik jeg i gang med Lyngså og Albæk. Lyngså kirke er fra 1902 og er ung set i forhold til eksempelvis Albæk kirke, som er fra 1150 – 1200 årene. To meget spændende kirkegårde med masser af historie. Albæk kirkegård har eksempelvis rigtig mange familiegravsteder.

Herefter blev det kirkegårdene ved Hørby og Volstrup kirker, der også er to meget gamle kirker.

De lidt større kirkegårde, besøgte jeg for at få et overblik over gangene på alle sider af kirken, så jeg ikke kom, i den samme gang to gange. Det er sket, at jeg har været på en kirkegård, hvor jeg har overset en gang, eller en anden gang hvor jeg havde været for kort tid siden, så det var med at holde styr på det hele.

Badskær og Skæve kirkegårde var de næste, der stod for tur. Badskær er en ung kirke på godt 100 år, mens Skæve kirke er meget gammel. Den ligger i landlige og flotte naturomgivelser. Den tilhørende kirkegård er ret stor.  

Torslev kirkegård er en ret stor kirkegård på landet. Kirken er meget gammel, og den ligger ret højt, så den kan ses viden om. Det er også en kirkegård, jeg skulle have et godt overblik over, da der er gravsteder på alle sider af kirken.

På Sæby kirkegård fik jeg udleveret et kort over hele kirkegården. Det var nødvendigt, for den er meget stor med mange rigtig gamle gravsteder og gamle gravsten. Ved kortets hjælp delte jeg kirkegården op med bogstaver, så jeg altid viste, hvor jeg arbejdede, og ikke mindst hvor jeg havde været.

 I 2006 var der på Sæby kirkegård lige omkring 1700 gravsten.

Jeg blev færdig med de 10 kirkegårde i 2006. Foråret 2007 tog jeg fat på den sidste, som var Østervrå kirkegård. Kirken er en ung kirke på ca. 100 år med en jævn stor kirkegård.

 

Lapidarium

Det er her, man gemmer gravsten med historisk værdi. Der kan være mange grunde til, at bestemte gravsten bliver gemt. Det er lidt forskelligt, hvordan de forskellige myndigheder ser på både historie, bevaringsværdighed og sjældenhedsgrad vedrørende det at gemme gravsten. Personligt ville jeg ønske, der fandtes en lov i landet med bestemte regler, som skal overholdes. På den måde havde man ens regler over hele landet for, hvad man må og ikke må. Det ville være godt, hvis museerne blev spurgt, inden der eventuelt blev sendt gravsten til destruktion.

Venstres tidligere kirkeminister, Mette Madsen, fik lavet et cirkulære der lyder sådan her.

 

Lapidariun:

Der hvor man opbevarer de gravstene, der ifølge et cirkulære er bevaringsværdige gravminder, alle gravminder der er flere end100 år gamle, skal bevares.

: Stenene skal være tidstypisk for kirkegården

: Gravmindet skal have en udsmykning af særlig  interesse

: Gravmindet har en interessant inskription

: Gravmindet er udført af en anerkendt kunstner,

: eller bevarer mindet om fortjenestfulde mænd og     kvinder.

 

 

11 kirkegårde registreret og fotograferet

Inden sammenlægningen med Frederikshavn kommune kom jeg igennem de 11 kirkegårde i Sæby kommune. Hver eneste gravsten er fotograferet og registreret - også dem som er sat i Lapidarium.

Gå en tur på vores kirkegårde; der er masser af historie i gravstenene.

Gå en tur i Lapidarium; mange kirkegårde har et meget smuk Lapidarium.

 

Gravminder er fortidshistorie

 

Vi har de store gravhøje, derefter blev de mindre, så kom langdysserne og derefter jettestuerne. Alt sammen var før vores tidsregning.

Senere kom et trækors ved gravstedet og derefter et jernkors.

Så kom stenen, som var en slank høj sten - lidt forskellig af udseende, men ens. Den blev brugt i mange år.

Derefter kom den sten, som var bred og ikke så høj. Den kom i mange forskellige varianter og var en meget flot gravsten.

Til sidst kom den flade sten, som kom til at ligge halvt ned. Den blev brugt i mange variationer og størrelser.

Nu er vi ved at nå op i nyere tid. Vi er omkring det 19. århundrede. Her kom en lille sten på et lille gravsted, eller en firkantet sten der ligger fladt i græsset. Det er nu, det bliver ”moderne” at bruge urnegravsteder.

 

Gravsten fra det 18. århundrede

 

Jeg fandt nogle gravsten fra det 18. århundrede. Ganske vist kun nogle få stykker. Resten er simpelthen forsvundet og sikkert destrueret til vejmateriale eller til andet brug.

Bevarelse af minder

Det er derfor, jeg og andre laver dette arbejde ved bevarelse gennem foto og registrering. Så kan vores oldebørn og mange andre om mange år se, hvordan gravstenene så ud i det 19. århundrede.

 

Kister og urner

Det går så småt tilbage med, de store kistegravsteder. Det bliver, de små urnegravsteder eller en stenplade i græsset, som er fremtiden foreløbig.

På mange kirkegårde er der, de ukendtes gravsteder. Her er der ingen spor af noget som helst. Her er kun et stykke plæne, og det har alle at rette sig efter, så der er ikke noget at fotografere eller registrere. De afdødes ønsker skal efterkommes!

 

Andre registreringer udenfor Sæby kommune

 

Efter jeg blev færdig, med de 11 kirkegårde i Sæby kommune, blev en af mine gode venner, Harald Vormstrup, meget optaget af dette projekt.

Vi indledte nu et samarbejde om registrering og fotografering af gravstene på mange andre kirkegårde. Vormstrup gik i gang med Flade og Fladbjerg kirkegårde.

En ung mand ved navn H. C. Andersen meldte sig til at fotografere hele Fladstrand kirkegård. Alt dette medførte en hel del skrivearbejde, som sorterede under undertegnede.

Det sidste, vi her var gået i gang, med sorterede ikke under Saltlandets Historiske Forening. Alt hvad vi lavede, sendte vi til Leif Sepstrup, som lagde det hele ind i en stor database.

Benny Karlsen Agersted gik i gang med Agersted kirkegård, Voer kirkegård, Dorf kirkegård, Asaa kirkegård samt kirkegården i Melholt.

Det betød, at undertegnede fik rigtig meget skrivearbejde.

 Da undertegnede og Harald Vormstrup var færdige, blev vi enige om at gå videre mod Skagen, som har tre kirkegårde. Fire personer fra Skagen meldte sig frivilligt til at fotografere alle stenene. Indskrivning var undertegnedes arbejde.       

En sognemedhjælper ved navn Zenitha Nielsen, tog sig af Elling kirkegård. En stor kirkegård som hun alene lavede hele arbejdet på.

Kirkegårdene i Kvissel, Aasted, Jerup, Aalbæk, Gærum, Tolne, Raabjerg, Mosbjerg, Sørig og Hulsig klarede Harald Vormstrup og undertegnede på et par år.  

Thorkild Søndergaard.