Min start med Frihedskæmper:  

Mange ting i vores liv begynder mange gange ved en tilfældighed det gjorde dette her også.

Jeg har i mange år fotograferet og registreret gravstene på vore kirkegårde i Frederikshavn kommune og nogle kirkegårde i andre kommuner.

Her på Sæby kirkegård, havde jeg lagt mærke til en gravsten af lidt anden udformning og højde.

Ved et interview til en avis valgte jeg at stå ved denne gravsten.

Jeg var godt klar over det var en Frihedskæmper der var begravet her på Sæby kirkegård efter som der stod Lunderskov på gravstenen.

Jeg spurgte kirgårdslederen om gravstedet, det han kunne fortælle var at der hver sommer kom pårørende for at se til gravstedet.

Nu gik der nogle år hvor jeg havde andet at tage mig til end gravstene.

 

I Aalborg bor Aase Hansen som kommer fra samme by som jeg kommer fra, Aase har sommerhus her i Sæby vi får en snak flere gange hver sommer.

En dag siger Aase jeg har helt glemt at spørge dig angående den gravsten med navnet Emanuel Koch Alvéen, jeg kommer sammen med to søstre som kommer engang hver sommer for at se til gravstedet, det er deres far der ligger i gravstedet.

Den ældste søster er ikke mere, den yngste søster er i dag en ældre dame, hun kan ikke komme her til Sæby mere.

Jeg har fået lavet billede af gravstenen og gravstedet sendt til lillesøster Lena.

Jeg skal besøge Lena inden ret længe.

Håber at få meget at vide om Frihedskæmperen Immanuel Højer Hauchildt Koch Alveen.

Jeg har besøgt Lena Nielsen i Klarup der kom en del frem om tiden i Sæby.

Der kommer en artikel om Immanuel Højer Hauchildt Koch Alvéen

På en mindeplade i Sæby kirke var der et navn Arnold Peter Christensen, ham ville jeg se lidt nærmere på, fordi han døde den 5. maj den dag befrielsen kom.

Det er der også kommen en artikel ud af. 

Så var der de tre Frihedskæmpere som blev skudt 1. maj ved Lendum.

Dem ville jeg undersøge, hvad der skete og hvem var de tre Frihedskæmpere.

Den ældste: Robert Ejner Mellerup Jensen

Den næste: Oluf Henry Pedersen

Den yngste: Knud Thomsen

En Frederikshavner Børge Fedders

Børge blev skudt marts 1943.

Nu er jeg kommen i gang, hvad jeg finder i aviserne er efter den 5. maj nu er der pressefrihed.

Under krigen blev der ikke skrevet om Frihedskæmperne som tyskerne fik fat i og skød.

Vi kører rundt omkring for at se i gamle aviser, fotografer mindeplader, mindesten og gravsten.

Der findes meget lidt litteratur om den tid.

De Frihedskæmpere der blev skudt eller døde i koncentrationslejre dem tillod tyskerne ikke der blev omtalt i pressen.

Finder man navne på dem der døde efter pressefriheden står der navn fødselsdato og døds dato, ellers kun meget lidt.

De overlevende Frihedskæmpere fortalte aldrig om hvad de har været med til.

Derfor har man så lidt fra den tid.

 

Det jeg samler er alt hvad jeg finder i gamle aviser og hvad andre har skrevet om modige mænd der gav deres liv for den frihed de kæmpede for.

Jeg forsøger at samle så meget jeg kan om disse modige Frihedskæmpere.

Bliver der nok til en artikel i Vendsyssels årsbog, bliver det udgivet.

Mange af os der husker tiden under og efter krigen, har lige fået tiden opfrisket fra filmen Hvidstengruppen.

Det gik op for mig at der er gået så mange år siden alt dette her skete.

Når jeg fortalte at jeg arbejdede med hvad der skete med Frihedskæmperne som blev skudt og døde lige op til befrielsen, så kom der ikke rigtig nogen reaktion.

Da gik det op for mig alle under 70 år kan intet huske fra den tid kun hvis noget blev fortalt.

Dem der er mellem 70 og 80 år var i den skolepligtig alder kan måske huske lidt om særlige oplevelser.

Dem der er over 90 år var på dette tidspunkt unge mennesker. Dem har vi ikke mange af tilbage som man kunne spørge, hvad de huskede fra den tid.

Min erfaring med et arbejde der skete i krigen og under besættelsen kan for dem der læser dette her i dag være barsk fra begge sider hvordan der var oparbejdet et fjendskab over for hinanden Gestapo/tyskerne Frihedskæmpere/danskerne med den metode der blev brugt.

Sådan var stemningen det sidste år inden krigen sluttede.

Når jeg i dag læser, hvad der blev skrevet i pressen efter 5. maj 1945 om de forskellige hændelser og journalisten skriver lige som hændelser var, rører det ikke noget i mig som husker tiden.

Hvem der aldrig har oplevet en tid med sådanne stemninger, kan det godt virke hårdt.

 

Thorkild Søndergaard

Der kommer en artikel om hver frihedskæmper