Søndergaard i Try ca. 1947

Mit hjem indtil 1962

 

Thorkild Søndergaard

3 perioder i mit liv

01)  Fra jeg blev født i 1932 til 1962. 30 år ved landbrug.

 

02)  1962 til 1989. 27 år i Toldvæsenet.

 

03)  1989 til?......... Pensionist.

 

Jeg blev født 6. september 1932 på gården Søndergaard i Try.

Jeg har haft en søster, hun døde, inden jeg kom til verden, og jeg forblev enebarn.

Jeg mindes som barn, at jeg levede meget beskyttet. Der var så mange ting. jeg ikke måtte, som andre børn var med til. Jeg har senere tænkt, at det sikkert var fordi mine forældre havde mistet deres første barn. Hun blev kun 3½ år gammel.

Jeg kom tidlig med i arbejdet ved landbruget.

Skolegangen var jo kun hver formiddag, og eftermiddagene blev brugt til mange ting ved landbruget.

 

Min skoletid var under 2. verdenskrig. Der var mange ting, der bar præg af krigen.

Jeg ville så gerne, om jeg måtte få en harmonika. Da min far bestemte alt, cyklede vi til Dybvad hos urmageren, som solgte musikinstrumenter. Det blev en violin, og det var en kæmpe skuffelse, men den var jo meget billigere end harmonikaen.

Der blev bestilt musikundervisning hos Frederik Larsen i Thorshøj, og det blev aldrig til det helt store violinspil. Undervisningen stoppede, og grunden ved jeg ikke. Det kan have været for dyrt, og violinen blev lagt væk, men jeg har den endnu.

 

Jeg gik til præst hos pastor Lentz. Konfirmandstuen var i præstegården. Turen til præstegården foregik på cykel. Jeg blev konfirmeret i Torslev kirke september 1946.

Nu kom der nogle år med fuldtid ved landbruget.

 

Det lille samfund

I et lille samfund som Try var der ikke meget for unge mennesker at give sig til.

I Indre Mission var der en del aktiviteter for unge mennesker. Om sommeren var der lidt håndbold, og det foregik på en mark, hvor der også gik græssende kreaturer.

Grundlovsdagen 5. juni blev holdt i Store Nejsum. Hvis vejret var dårligt, blev arrangementet afholdt i den store lade, ellers var det ude i det fri. Det var med mange slags sanglege og anden form for leg, og vi morede os vældig godt. Dagen sluttede med andagt og sang.  Der var også sammenkomster i hjemmene. De blev holdt som møder med tale, sang og forskellige lege. I hjemmene var et stort kaffebord, og aftenen sluttede med andagt. I juledagene var der juletræsfesten i missionshuset.

 

På gode sommeraftener samledes mange unge, og vi hyggede os i  grøftekanterne. Det lyder mærkeligt, men det var det ikke. Der var ingen lokaler, hvor vi kunne samles. Grøftekanterne på den tid var meget store og meget behagelige at sidde i, og så var de næsten midt i byen. Der blevet ordnet mange problemer sådant et sted, og det var et yndet samlingssted.

 

Mange sommeraftener blev der cyklet til åen for at bade. Badestedet var ved Store Nejsum, og vi var altid mange i flok. Vi havde det rigtigt skønt disse aftener.

I disse år var der mange unge mennesker, som arbejdede ved landbruget.

Der var ingen klubhus. Der var forsamlingshuse i de lidt større landsbyer, hvor der blev afholdt bal. Det var også disse steder, det årlige dilettant blev afholdt. Det var ikke et sted, vi unge kom så tit, for på det tidspunkt, var vi ikke så kulturelle.

 

Leg og boldspil

I drengeårene legede vi meget med boldspil. I et af spillene delte vi os i to hold. Et hold på hver side af et hus, og så blev der råbt ”Antonius” af det hold, der skulle kaste bolden over huset. Inden der blev kastet, råbte det andet hold ”klar”; så blev bolden kastet over huset. Hvis holdet, på den anden side af huset, kunne gribe bolden, måtte griberen løbe over, til det andet hold og sige stop, hvorpå alle skulle stå stille. Nu skulle ham eller hende med bolden forsøge at ramme en person. Blev der ramt skulle personen følge med over til modsatte hold. Det hold, der fik flest personer over, havde vundet.

Den store plads ude foran mejeriet blev i adskillelige tilfælde brugt til rundbold på sommeraftener. Det var også tit, de voksne deltog i legen, og det var altid skønt, når de voksne var med.

 

Jeg er nu i mit syttende år, hvor pigerne er et stort emne. Man kunne godt blive lidt småforelsket i nogle af disse søde unge piger.

 

Ungdomsskole

November 1949 kom jeg på Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring. Jeg var der i 5 måneder. Det var en dejlig tid. Der var undervisning i dansk, regning, gymnastik og sløjd. Vi havde fri fra lørdag middag til søndag aften. Når vejret var til det, cyklede jeg hjem. Jeg havde 30 km hver vej, og jeg fik en helt ny cykel den vinter.

Som regel var vi mange, der fulgtes ad, alt efter hvor vores hjem var.

Efter opholdet på skolen kom jeg hjem til landbruget igen.

Inden jeg blev 18 år, fik jeg et jagtgevær. Min far havde været en ivrig jæger i sine unge dage, derfor skulle jeg også have et jagtgevær. Jeg fik jagttegn, da jeg fyldte 18 år i 1950. Nu skulle jeg til at lære at gå på jagt.

 

Kørekort

Vi havde bil derhjemme. Min far lod mig tit øve i bilkørsel, inden jeg skulle til en kørelærer. Det blev en kørelærer i Sæby som også havde taxabiler. Undervisningen stod Axelsen for. Axelsen var jordemoderens mand. Jeg fik fire timers undervisning, så var jeg klar til køreprøve. Undervisning i teorien kan jeg ikke rigtig mindes, hvordan den foregik, men den har sikkert været under kørslen. Dagen oprandt til køreprøver. Der var også hold fra andre køreskoler. Vi elever blev samlet i kælderen, i det hus på Hans Aabelsvej, som var politistation. En farverig miniby var på en stor bordplade. Den motorsagkyndige spurgte os om forskellige spørgsmål. Jeg husker, der var en mekanikerlærling iblandt, og han blev stillet mange spørgsmål.

 

Så skulle der aflægges en køreprøve. Det var i en Opel Kaptajn, jeg havde lært at køre i. Den var på værksted den dag, så jeg kom ikke til køreprøve og fik ikke godkendt spørgsmålene fra kælderen. Torsdagen efter skulle jeg og to mere fra Østervrå til køreprøve i Sæby.

 

Jeg husker tydeligt turen gennem Sæby. Kørelæreren satte sig på bagsædet, og så fik den motorsagkyndige og kørelæreren en god snak. Jeg mindes, kørelæreren sagde på et tidspunkt. - Kører han ikke godt? Hertil svarede den motorsagkyndige. - Jo.

Så var kørselen færdig. Vi skulle alle tre elever med ind på Hotel Harmonien til en kop kaffe med brød. Under kaffen blev vi hørt i teorien. Jeg sagde, at jeg var med i kælderen i sidste uge og var blevet hørt! Den sagkyndige sagde. - Vi tager lige et par spørgsmål mere. Så var underskriften klar, til at jeg kunne gå på politistationen med papirerne og betale, hvad kortet kostede. Kortet, kørelæreren og den sagkyndig blev i alt til kr. 125,00 september 1950.

 

Session

Nu nærmede sig den tid, hvor der kom brev, hvor jeg skulle møde på session. Jeg mener det var fra 5 udskrivningskreds i Aalborg. Jeg skulle møde i Sæby på adressen, hvor i dag Advokaterne på Torvet har til huse. Vi var mange unge mænd der mødte den dag. Det foregik i kælderen, hvor der var flere rum. Vi skulle ind til bedømmelse en ad gangen, og man skulle ind helt nøgen. Den sad en 5 - 6 mænd i uniform med knapper på skulderne, og det var en læge, der undersøgte os. Jeg husker, han sagde til mig. - Det er ikke just hjorteben, du går på.  Jeg har altid haft kraftige ben. Når vi var vurderet til hvilket værn, vi var egnet til, skulle vi trække et nummer. Så var sessionen færdig, og vi kunne gå tilbage og tage tøj på.

 

Der gik nok et lille års tid, så kom der brev. Jeg skulle ind og være soldat.

Jeg skulle møde i Esbjerg 10. november 1952 kl. 1200 på kasernen. Billetten gjaldt fra Thorshøj til Esbjerg. Jeg var med toget fra Thorshøj til Hjørring. Fra Hjørring til Fredericia og Fredericia til Esbjerg. Vi der kom dagen før overnattede på kasernen. Morgenmad var på soldaterhjemmet.

 

Kl. 1200 var der mødt ca. 1000 unge mænd op. Sikken et gedemarked! Sergenter og korporaler råbte og kommanderede med os. Det er ubeskriveligt at fortælle, hvordan den første uge gik med udlevering og indkvartering på stuerne. Vi fik nummer efter vores højde.  Vi var en årgang, der blev trænet meget hårdt. Det var ikke altid lige spændende at være soldat, men der var også gode minder fra den tid. Vores hold gjorde tjeneste i halvandet år og blev hjemsendt 24. april 1954.

 

Det sidste halve år, var jeg overført til hjælpetropperne. Jeg gjorde tjeneste i køkkenet i den afdeling, der havde med tørkosten at gøre, hvilket vil sige morgenmad og aftensmad. Vi var to menige og en dame, som var den ansvarlige. Vi mødte meget tidligt om morgenen. Efter morgenmaden blev der gjort klar til aftensmaden. Fra middag til aftensmaden skulle uddeles, havde vi fri og kunne bruge eftermiddagen til, hvad vi havde lyst til. Jeg var glad for den tid i køkkenet.

 

Hjemsendelsen.

Jeg havde mødt en pige i Esbjerg i min soldatertid. Hun kom fra Sønderjylland. Hun fulgte med mig til Vendsyssel til gården Søndergård i Try. Vi blev gift året efter 16. juli 1955. Mine forældre byggede hus samme år og flyttede fra gården. Vi indrettede vort hjem på gården i Try.  Min far og jeg hjalp hinanden med arbejdet og delte det økonomiske. Sådan gik samarbejdet i 7 år indtil 1962. I de 7 år fik vi to piger. Birgitte blev født i 1956 og Anette i 1959.

 

Jagt og fiskeri

I årene her gik jeg meget på jagt i jagtsæsonen. Jeg fulgtes med en ældre mand, og det var altid søndag formiddag.

Jeg var også ivrig lystfisker og elskede sommeraftenerne ved bækken.

Bækørred blev fanget i store mængder, og derefter hjem og gøre dem rene og på panden næste dag til middag. De smagte rigtig godt. Jeg mener at huske, min unge kone var ikke altid med på, at jeg var ude at fiske. Hun mente det var for tit.

Det tolererede bedre jagten søndag formiddag.

 

Vi kom igennem disse 7 år. Jeg vil ikke påstå, at det altid var lige let, på grund af vi boede så tæt på mine forældre.  Vi fik mange venner i den tid. Unge mennesker der også blev gift og fik børn. I 1960 fik vi bygget en ny kostald. Nu blev det en stor lettelse at arbejde med kreaturerne. Jeg var ikke den store driftige landmand, og min far blev jo ældre.

 

Ansøgninger og Toldbetjent

Jeg forsøgte med et par ansøgninger til staten.

I maj måned 1962 skrev jeg en ansøgning til Toldvæsenet. Jeg rejste personligt over til Finansministeriet og talte Toldvæsenets personalechef.

Det var på det tidspunkt man tog rutebåden fra Aalborg til København, og en taxa til Christiansborg.  Jeg tog plads ved chefens kontor på bænken. Chefen kom ud og bød indenfor.

 

Han læste min ansøgning igennem, så kiggede han på mig. Den er pænt skrevet, men du er jo for gammel. Jeg var 29 år, og man måtte ikke være over 27 år. Jeg svarede; at det vidste jeg godt, men jeg kunne jo kun få et nej. Chefen spurgte mig om mange ting - blandt andet om at flytte vores to små piger i den alder.  Normalt starter man ved Toldvæsenet i København som aspirant. Chefen spurgte, om ikke det var for stort at flytte fra en gård i Vendsyssel og så ind til København med to små piger. Hvad siger du til at begynde i Helsingør den 1. juli 1962? Det er da ikke så stor en omvæltning. Jeg blev klar over, at chefen nu havde ansat mig.

 

Så var det tilbage til rutebåden København – Aalborg og nordpå igen. Næste punkt på programmet var et besøg hos lægen for at få lægeerklæring, inden den endelige godkendelse til ansættelse. Alt gik som det skulle. Jeg begyndte på anden del af mit liv 1. juli 1962.