Helsingør Toldkammer her var min start i Toldvæsnet 1. juli 1962

Frederikshavn Toldkammer 1965 i min tid

 

 

 

Anden periode af mit liv

Tolder i Helsingør

 Den 1. juli 1962 skulle jeg møde i Helsingør, som toldbetjent-aspirant, med to års prøvetid i Toldvæsenet. Jeg tog alene af sted. Min kone og børnene blev hjemme, indtil jeg fandt et sted, hvor vi kunne bo. Min far kørte mig til Aalborg, og jeg tog med rutebåden fra Aalborg til København. Afgangen var en sen aften, og ankomsten til København var tidlig morgen. Morgenmad kunne indtages ombord.

 

En Taxa til banegården. Toget til Helsingør. Jeg blev indlogeret, hos nogle venner til min far – en købmand Højbjerre. Der var jeg nogle dage. Købmand Højbjerre havde skaffet mig et kælderværelse i nabolaget.

Mandag den 2. juli kl. 1200 mødte jeg på Toldkammeret.

Vi var to, som skulle møde samme dag. Vi blev vist ind til Toldchefen. Chefen spurgte os om mange forskellige ting, sådan at han fik et lille indtryk af, hvem vi var og vores baggrund. En Toldassistent viste os rundt i huset, vi fik hilst på personalet, og så skete der ikke mere den dag.

Næste dag begyndte den virkelige hverdag. Mit arbejde ved toldvæsenet gik ud på havnetjeneste. I starten var jeg med en kollega for at komme ind i arbejdsgangen. Jeg havde jo ingen uniform. En skrædder i Tikøb syede vores uniformer. Efter et par uger var jeg hos skrædderen til måltagning af to par bukser og en jakke. Det var lidt af en stor dag, da uniformen var færdig, og jeg mødte på arbejde iført sort uniform men guldknapper. Nu var jeg da blevet nogle centimeter højere.

Jeg fik et kælderværelse hos nogle rare mennesker. Der var jeg i tre måneder. Jeg søgte lejlighed overalt i Helsingør. Det var vanskeligt at få en lejlighed, men jeg fandt en toværelses lejlighed. Det var en advokat, som stod for udlejningen. Jeg fik lejligheden fra 1. okt. Så nu kunne jeg få min kone og børn her over. Vi kunne nu skabe os en ny tilværelse. Lejligheden var helt ny, men der var jo ikke meget plads til fire personer. Den kostede kr. 500,- pr. måned, og det var en tredjedel af månedslønnen, på dette tidspunkt. Vi boede der et år.

Vi fandt i nabolaget en anden lejlighed i et stort hus med 4 lejligheder. Det var et ældre hus. Vi fik lidt mere plads, men til gengæld var alting gammelt. Der var kun en petroleumskakkelovn til at opvarme hele lejligheden. Et enkelt toilet i gangen, som vi var to familier om at dele.

Vaskeformaliteterne foregik i køkkenet. Der var kun en koldtvandshane i køkkenet. Det varme vand kom fra kedlen på gaskomfuret. Store vaskedag var i vaskehuset i gården. Det der fik os til at flytte var, at lejligheden kun kostede kr. 80,- om måneden. Så søgte vi boligsikring og fik kr. 20,- om måneden. Huslejen kom nu helt ned på kr. 60,-.

Den lejlighed, vi flyttede fra, var huslejen på kr. 500,-. Nu blev der noget mere at gøre godt med. Vi blev i den samme lejlighed, til vi flyttede 1. okt. 1965 til Frederikshavn.

Vi fik tre gode år i Helsingør. 

Vinteren 1963 var ualmindelig streng. Det var en rigtig isvinter. Jeg husker, at alle fyrskibene blev hentet og lagt op i Helsingør havn. Der var meget is i havnen, men da færgerne sejlede i pendulfart til Helsingborg hele døgnet, nåede isen ikke at fryse til fast is. Isbryderen Elbjørn forsøgte at holde en rende åben i Øresund til skibsfarten. Elbjørn benyttede Helsingør havn til proviantering.

Henimod foråret skruede isen op på kysten. Det var flot at se, hvordan store isflager skruede op over hinanden. Isskruningerne kunne virkelig blive høje.

Sommeren 1963

Sommeren 1963 blev en god sommer. Der var flyttet andre unge mennesker ind, i de nye lejligheder i nabolaget, som vi blev gode venner med. Vennerne havde børn i samme alder som vores egne. Der var en stor parkeringsplads inde i gården. Den plads blev flittigt brugt til boldspil på gode varme og lune aftener. Børnene havde et sikkert sted at lege. Vi kom ikke meget uden for byen. Vi havde ingen cykler og heller ingen bil. Det samme gjaldt også for vores venner. Alligevel havde vi en god sommer i hinandens selskab.

Bilkøb

Efteråret 1963 flyttede vi over i den gamle lejlighed, som jeg har beskrevet.

Vores venner flyttede til Roskilde.

Med den nye husleje, blev der råd til bil. Det blev en ældre VW, den var vi uheldig med. Den blev leveret til bage til forhandleren - uden vrøvl.

Vi købte en lille Fiat 600 - næsten ny. Den blev betalt kontant med kr. 12.000,-. Det var en forhandler inde i København, hvor min ungdomskammerat var driftsleder, som vi handlede med.

Den lille Fiat havde vi megen glæde af i den tid, vi var i Helsingør.

Årene 1964 og 1965 kørte vi Nordsjælland tyndt på mine fridage. Alle årstider er

smukke i hele Nordsjælland. Vi kørte mange gange til Fredensborg slot og gik tur i parken.

En sommerdag i juni langs kystvejen til Gilleleje spadserede vi tur på havnen, og mærkede den gode stemning. Sådan en dag var en god dag. Sådanne dage havde vi mange af. Jeg husker ikke alle steder vi besøgte, men det var mange. Vi brugte meget fritid på at lære Nordsjælland og dennes natur og skønhed at kende.

Vores ældste pige Birgitte, begyndte i skolen august 1965.

Fiskegrej

Jeg købte mit rigtige fiskegrej i Helsingør. Nu tog jeg med en kollega og nogle kammerater ud at fiske. Vi var mange gange ude ved Gurre sø. Den største gedde, jeg fangede der, var i 1964. Det var min svoger og mig, der fik den oplevelse at fange gedden og få den hevet ombord i båden. Vi havde ikke noget dyrt grej til dette brug. Vi havde en ølflaske. Da den var blevet træt, og vi kunne få den hen til båden, holdt min svoger stramt i snøren, så jeg kunne komme til at give gedden nogle dask i panden med ølflasken, til den lå stille. Nu kunne jeg få fat bag gællerne og hive den om bord. Den var stor, den målte 110 cm og vejede 8 kg. Jeg fik en præmie af lystfiskerforeningen for denne fangst. Udover fiskeriet i søen blev det også til lidt kystfiskeri ved Kronborg. Det var især torskefiskeri fra kysten, og når makrellen kom i stimer langs kysten, det drejede sig om.

Æbleavl

Efteråret 1964 var jeg i min fritid i en æbleplantage, hvor jeg plukkede æbler i en sæson. Jeg var ene mand blandt damer, der plukkede æbler. Den halve tid, hjalp jeg ejeren med at samle, de plukkede æbler sammen inden aften. Jeg husker ikke, hvor lang tid plukningen varede, men jeg var der til æblehøsten var slut.

Det minder mig lidt om min tid ved landbruget. Jeg lærte lidt om æbleavl.

Færgetjeneste

Arbejdsområdet i Helsingør var især færgetjeneste. Lidt havnetjeneste var der med proviantering og skibe til værftet.

Færgerne, som tilhørte DSB, havde anløbskaj nær stationen, hvor der var toldkontor og visitationslokaler.

DSB færgerne var bygget til at sejle med jernbanevogne og personbiler.

DSBs færgefart havde døgntjeneste.

LB færgerne var bygget til lastbiltransport og personbiler.

Disse færger havde anløbskaj ved Kronborg, hvor Toldvæsenet havde kontor og Spedition. LB havde to færger, der sejlede i pendulfart. Det tog tyve minutter at sejle til Helsingborg i Sverige. Tyve minutter i havn til at losse og laste. Så var der afgang igen.

Vi var to toldbetjente på vagt samtidig til færgetjenesten og dem der havde kontortjenesten.  LB færgefart lå stille om natten.

Sundbusserne.

To små færger der kun sejlede med personer.

Det var altid en ældre tolder, der havde vagten disse steder.

De små Sundbusser sejlede kun i dagtimerne.

Der var også en færgeoverfart i Snekkersten kun for personer, og der blev kun sejlet i dagtimerne. Også her var det ældre toldere, der havde vagten.

Vi var 3 Toldbetjente til tjeneste ved DSB.

Jeg kan næsten ikke beskrive arbejdsgangen, men prøver alligevel.

DSB sejlede med tre færger, så der var altid en færge i havn. Jernbanevognene skulle trækkes i land, mens andre skulle køres om bord. Færgen var i havn i tyve minutter, personbiler skulle i land, og andre kørte ombord.

Sådan et ræs var der i ca. 14 timer i døgnet. Resten af døgnet var der mere roligt.

Det var små damplokomotiver, der brugtes til at trække jernbanevognene i land.

Lokomotivføreren kunne godt hitte på at drille os toldbetjente.

1.maj skulle vi have hvide huebetræk på, og det gjaldt resten af sommeren.

Når han havde sat et træk vogne ombord i færgen og var på vej ud igen, havde han et lille fif med, at han kunne sætte et vældigt tryk på dampen igennem skorstenen. Så stod alt gammel os og sod til himmels, og det dalede ned på våres rene hvide huebetræk. Vi kunne intet gøre, for han var jo langt væk.

Jeg husker, det var sommeren 1965, der blev etableret en færgerute mellem Gilleleje og en havneby i Sverige. Jeg kan ikke huske navnet på havnebyen i Sverige.

Ved den færgerute, har jeg gjort tjeneste mange gange. Det var bare en enkelt dag ad gangen.

Det var et skønt og dejligt sted at gøre tjeneste. Der var meget at se efter med alle disse turister.

Gilleleje er simpelthen en perle i Nordsjælland.

Sommeraften

En sommeraften som står helt klart for mig endnu den dag i dag. Vi havde nogle venner med på en lille udflugt, efter vi havde spist til aften. Vi kørte ad kystvejen mod Gilleleje. Før Gilleleje kørte vi ned mod kysten, der var et område med lidt plantage. Vi kunne gå helt ud til skrænten, hvor vi havde udsigten over kysten og Øresund. Vi satte os og nød udsigten. Det var virkelig en lun aften. Vi blev siddende, og nød den flotteste solnedgang. Solen gik ned i havet med alle disse vidunderlige  farvekombinationer. Dette her var en fryd for øjet, og nu kommer oplevelsen for øret. Nu hvor solen var gået ned, og tusmørket begyndte at melde sig. Så begyndte nattergalene at synge ovre i bevoksningen. Det var så vidunderligt, at høre denne lille fugl med så stor en stemme. Samtidig kunne vi følge skibsfarten ude på Øresund, alt imens gadelys og lysene i husene tændtes i Gilleleje. For at fuldende aftenen kørte vi til Gilleleje og gik en tur på havnen. Vi var tilbage i Helsingør ved midnat. Det var en oplevelse, som man aldrig glemmer.

Vendsyssel trak

En vendelbo vil altid gerne hjem til Vendsyssel igen. Jeg var ingen undtagelse. Jeg var med visse mellemrum en tur på vores personalekontor, for at høre om der var eventuelle muligheder for en forflyttelse til Vendsyssel. Hvor jeg kunne placeres var underordnet. Det var som regel nogle lidt ældre kolleger, der stod først til en

forflyttelse.

Sommerferien i Vendsyssel 1965.

En sommerdag besøgte jeg Toldkammeret i Frederikshavn og fik en samtale med Toldchefen. Jeg spurgte ham, om ikke han havde brug for en toldbetjent. Vi fik en god snak, om hvem jeg var og om min familie. Jeg blev ikke lovet nogen forflyttelse.

Omkring 1.sep. 1965 blev jeg kaldt ind til toldchefen i Helsingør, hvor han kunne meddele, at jeg var forflyttet til Frederikshavn Toldkammer 1. okt. 1965. Nogle dage efter fik jeg det skriftligt. Nu var der mange ting, der skulle ordnes hurtigt. Lejemålet skulle siges op. Birgitte, som var begyndt i skolen, skulle indskrives i Frederikshavn skolevæsen, og det blev Munkebakkeskolen, hvor hun skulle gå i skole. Der var rigtig mange ting, der skulle meldes fra i Helsingør.

På Toldkammeret var der ferie, tjenestetimer og lignende, der skulle afvikles.

Vognmanden i Try blev bestilt til flytning.

Vi var hjemme hos mine forældre i nogle dage for at se på hus i Frederikshavn. Der var helt nye etplanshuse til salg. Tænk de kostede nær kr. 100.000,-. Det var for stor en husleje. Vi købte et hus på Hjørringvej 57. Prisen blev kr. 82.500,-. Det var et treplanshus, og vi fik lært, hvad det vil sige at have trapper. Vi var der i ni år.

I Helsingør fik vi afviklet med Toldvæsenet, så jeg kunne melde mig til tjeneste i Frederikshavn 1. oktober 1965. Den sidste uge i september, blev vores sager flyttet til Frederikshavn. Vi fik sagt pænt farvel til kollega og venner, og farvel til Helsingør.

Der gik nogle dage med at få pakket ud og sat på plads i vores nye hjem.

Til tjeneste i Frederikshavn

1.oktober meldte jeg mig til tjeneste på Toldkammeret i Frederikshavn. Jeg fik hilst på chefen og fortalte ham, at jeg var glad for at skulle gøre tjeneste i Frederikshavn.

Arbejdsgangen her var helt anderledes, end det jeg kendte til fra Helsingør.

Frederikshavn havde alt hvad en toldbetjent kunne komme ud for af opgaver. Der var en hel del havnetjeneste, færgetjeneste samt patruljetjeneste til andre havne og patruljering langs kysterne.

”Peter Wessel” sejlede til Larvik i Norge.

”Sessan bådene” sejlede til Gøteborg i Sverige.

”Akershus” sejlede til Norges hovedstad Oslo.

Vi var altid mange på tjenestearbejde ved rutebådene. Der var mange ankomster og afgange i hele døgnet.

Der har været mange oplevelser i tidens løb ved færgerne.

Havnetjenesten med fragtskibene var noget helt andet. Her kom vi til at lære søfolkene at kende, eftersom de anløb Frederikshavn havn for proviantering.

Vi havde patruljebiler til rådighed. Havnetjenesten havde sin egen patruljevogn.

Patruljetjenesten, langs kysten og andre havne, blev især udført om aftenen og om natten.

Vi afløste vores kollegaer i Skagen og Hirtshals, når disse kolleger skulle have ferie.

Jeg har gjort megen tjeneste i Skagen og Hirtshals.

De sidste mange år var mit arbejde på kontor. Det blev til det, vi kalder 8 - 16 job.

Jeg nåede 27 år ved Toldvæsnet, og jeg blev pensioneret som 57 årig. Det skyldtes to operationer på grund af diskusprolaps.

Min tid ved Toldvæsnet var en god tid, vi havde mange forskellige opgaver at løse.

Der var et godt kammeratskab blandt kollegerne.

 Fritid

Nu vil jeg fortælle, hvordan jeg brugte min fritid.

Det første års tid gik med at få hus og have i den stand, vi kunne ønskes os. Huset var i tre etager med fuld kælder. Vi havde tilsvarende rum i kælderen som på første sal. Der var bærende skillevæge. Igennem alle årene lavede vi meget om i huset. Vi var der i ni år.

Vores genbo havde en forretning, hvor han kørte med småkager til forretninger. Han var en slags grossist. Han havde ture i oplandet og også til Skagen. To dage om ugen kørte han i Frederikshavn.

Vi er i 1965 til 1970. På det tidspunkt var der mange små købmandsbutikker, og der var også mange små mælkeudsalgs-butikker.

Jeg var mange gange med rundt på disse ture på både land og byture. Jeg lærte hans ruter rigtig godt at kende.

En forårsdag blev min nabo syg og kom på hospitalet. Forretningen kunne jo ikke gå i stå. Det blev lavet sådan, at hans kone tog mod ordrer fra forretningerne, og så pakkede vi varerne om aftenen. På mine fridage, kunne jeg køre ud med varerne. Jeg kendte jo ruterne og butikkerne. På den måde holdt vi forretningen kørende i to uger. Naboen blev udskrevet fra hospitalet. Nu blev det hverdag for ham igen. Jeg var glad for, at jeg var medvirkende til, at forretninger fik deres varer under naboens sygdom.

Kirketjener

Der blev bygget en ny kirke, hvor gården Abildgaard lå. Den fik navnet Abildgård kirke. Jeg kendte kirketjeneren, og det bevirkede, at jeg kom til at afløse ham på hans fridage. Arbejdet bestod i at gøre kirken klar til gudstjenester, sætte effekter frem til altergang og tænde de store alterlys. Der var automatisk klokkeringning. Når alle kirkegængerne var på plads, gik jeg rundt med salmebøger til dem, der ingen havde med. Efter gudstjenesten, når kordegn og præst havde forladt kirken, var det oprydning efter altergangen. Sølvtøjet kom under lås, og opvasken blev klaret og sat på plads. Herefter blev der gået en runde i kirken for at lukke og slukke. Ved siden af at afløse kirketjeneren havde min kone og jeg rengøring af lokaler og kirkerum. Dette arbejde havde vi i flere år.

Jeg underrettede altid min chef ved Toldvæsenet om mit arbejde, som jeg fik løn for.

Vores megen fritid skyldtes, at vores vagter var lange - næsten altid 12 og 14 timer. Dertil kommer at nattetimer, lørdag- og søndagsvagter tæller lidt ekstra.

Der gik en hel del år på denne måde. Tiderne skiftede.

Tilbage til landbruget

Jeg havde ikke glemt min tid ved landbruget. Nogle af vores venner havde stadig landbrug. Når foråret meldte sig, hjalp jeg til ved landbruget. Jeg fik tildelt den ene traktor, og så var det ellers med at komme i gang, og nu var jeg på hjemmebane. Når høsten kom, og der skulle køres halmballer hjem, så var der brug for mig igen.

I disse år kom jeg på jagt igen. Min anden nabo var ivrig jæger. På flere store gårde havde han jagtretten. Jeg blev næsten altid inviteret med. Han var en del ældre end jeg. Da han ikke kunne gå på jagt mere, holdt min jagt også op, hvorefter jeg solgte mit jagtgevær.

Mere fiskeri

Mit fiskeri kom også i gang igen. Jeg kendte jo åen ud og ind, fra den tid hvor vi badede og fra min drengetid. Dengang kunne man gå helt ud til åkanten langs hele åen. Man kunne følge snøren med prop med strømmen, og pludselig i et sving var der bid, en pæn stor ørred. Det var en smuk natur, hvor åen slyngede sig igennem engen.

Voer å blev på et tidspunkt rettet ud til en kanal. Det blev aldrig det samme fiskeri som før. Så kom der en lov om, at der skulle være en to meter bred græsrabat ved åbreden. Nu kunne man ikke gå langs åen og følge snøren. For mit vedkommende holdt fiskeriet herefter op i Voer å.

Jeg har nogle gange været på fiskeri i Elling å, hvor jeg har fanget en stor ørred. Min onkel, der var kunstmaler, bad om at få lov at gengive den på lærred, og billedet hænger hos mig.

Forandringer

Jeg fik nogle år, hvor der skulle ske forandringer.

1974 flyttede vi fra Hjørringvej 57 til Padborgvej 14, som var et helt nyt hus uden trapper. Der skulle anlægges have og meget andet. Det var ligesom ikke mit hus.

1976 flytter vi på Jørgen Brøndlundsvej 16. Igen et helt nyt hus og det samme gentog sig igen med have og lignende. Vi har altid gerne villet til Sæby. Nu var pigerne ude af skolen, og nu blev trangen større for at komme til Sæby.

1978 flyttede vi til Sæby på Baudersvej 18. Det var et skønt hus. Haven var en

naturgrund. I enden af garagen var der et stort værksted med indlagt varme. Det havde jeg meget glæde af. I mange år havde jeg kanariefugle, som var en interesse, jeg gik meget op i.

Motorsav og brændefyr

Vi fik installeret et brændefyr ved siden af oliefyret. Der blev købt trailer og motorsav. Nu skulle der skoves og kløves brænde. Vi kom aldrig rigtigt i gang med brændefyret.

Korssting

På et tidspunkt var jeg kommet i gang med at sy korssting. Det blev min hobby i ti år. Alle ledige timer blev brugt til syning. Jeg har igennem de ti år syet et utal af klokkestrenge, billeder og lignende. Til sidst kunne jeg ikke afsætte det, jeg syede, og tråd og stof blev meget dyrt. Nu blev syningen lagt på hylden.

Sygdom

Foråret 1985 gennemgik jeg en stor lungeoperation, men kom godt igennem og på arbejde igen.

Efteråret 1986 begyndte jeg at få problemer med ryggen. Foråret 1987 gik det helt galt med ryggen. Det viste sig, at det var en diskusprolaps. Jeg kom på sygehuset i Frederikshavn til behandlinger og endte i Hjørring til flere undersøgelser. På

Aalborg sygehus syd blev det til operation i maj 1987. Efteråret 1987 blev det til endnu en operation. Men overlægen, som skulle operere mig igen, kaldte mig til en samtale. Hvis du kan leve med, som du har det nu, så vil jeg indstille dig til pension. En tredje operation kan gå helt galt. Jeg valgte at gå på pension. Jeg havde nogle lange sygdomsperioder i disse år.

Sommeren 1988 flyttede vi til Strandparken 24, som var én andelsbolig.

Min afsked fra Toldvæsenet blev 1989 og på det tidspunkt er jeg 57 år.

Nu begynder den tredje periode af mit liv.