• Mit værksted med rav slibning

  • Min tid på Sæby Ældre center billedet her er fra mandeklubben

  • Mit arbejde med foto af gravstene her er stenen over Søren Rynke

 

Tredje periode pensionist

 

Hvad skulle jeg nu give mig til. Det jeg kunne gøre var, at finde noget, jeg kunne bruge mine hænder til. Det blev ravslibning. Jeg kom til at kende og blive gode venner med ravsliber Gunnar Andreasen i Lyngså. Jeg købte al udstyr til ravslibning hos Gunnar. Han lærte mig rigtig mange måder at bearbejde rav på.

Jeg indrettede mit værelse til ravsliberværksted. Det gik rigtigt godt i nogle år. Jeg mener selv, jeg blev helt god til at håndtere rav, i alle variationer. Jeg solgte til venner og bekendte, og steder hvor der var marked.

 

Nu kom tidspunktet, hvor jeg skulle momsregistreres, og indtægter indberettes til skattemyndighederne. Indtil nu havde der kun været udgifter. Det var dyrt at starte op. Der skulle jo også købes den rå rav. Jeg kontaktede myndighederne, fik den besked, at såfremt jeg blev registreret, og der kom en indtægt, så ville der blive trukket i min pension. Min beslutning blev, at jeg afviklede hele mit ravværksted, med værktøj og lign. Det var igen Gunnar, der hjalp med at få det hele solgt. Ravsmykker og kæder blev hen ad vejen afsat.

Nu meldte spørgsmålet sig hvad nu.

Jeg tænkte om ikke jeg skulle gå ned på Sæby ældrecenter i terapien, det kunne jo være der var noget der kunne have min interesse, som jeg kunne gå i gang med.

Vi skriver nu 1991 Sæby ældrecenter. Det blev til 7 år. Jeg sluttede november 1998.

Det viste sig, at der var meget, jeg kunne hjælpe med i terapien. Jeg kom der hver eftermiddag, ugens fem dage. Jeg skulle lære at kniple, men det fangede mig ikke. Jeg kan næsten ikke nævne noget bestemt, jeg lavede, det var simpelthen mange ting.

 

Efter et års tid skulle der oprettes et Brugerråd. Der blev indkaldt til generalforsamling, så der kunne vælges et Brugerråd. Det var et bredt sammensat Brugerråd. Elis Christensen blev den første formand. Der blev sat flere arrangementer i gang, en dilettant forestilling. Der var en del medlemmer af Brugerrådet der gik ud, andre flyttede. Brugerrådet blev sat lidt tilbage.

Elis Christensen skulle et lille smut på hospitalet. Han havde døjet med galdesten, sådan en sten skulle fjernes. Der skete det, der ikke måtte ske. Elis Christensen kom ikke hjem, han døde 19. aug. 1993.

 

Brugerrådet var i forvejen blevet reduceret. Nu stod Brugerådet uden formand.

Elis Christensens kone Vitte var til stor hjælp i terapien og ved arrangementerne.

Med det chok pludselig at miste sin mand, blev Vitte hjemme hos sig selv.

Ved den efterfølgende generalforsamling skulle der vælges et helt nyt Brugerråd.

Vi fik Vitte Christensen til at møde op hun blev valgt ind i Brugerrådet. Jeg blev også valgt. Det var et helt nyt Brugerråd. Vitte blev den nye formand, og jeg blev næstformand. Vitte var jo kendt med de fleste af os, fra før.

 

Nu kom der mere gang i tingene. Der blev arrangeret underholdning hver fredag. Den sidste fredag i måneden blev der afviklet Banko. Beboerne mødte flittigt til arrangementerne. Der kom flere og flere pensionister ude fra byen til vores arrangementer. Vi udvidede med spisning med retter fra andre lande. Det blev vel modtaget, det vil sige godt besøgt. Det blev også til Forårsfest, med spisning kl. 1800 og musik og dans. Sådanne aftener var der en god stemning, både for beboere og gæster. Musikken blev leveret af professionel musiker.

 

Vi arrangerede udflugter om sommeren. En tur før jul til Aalborg storcenter.

Vi blev hvert forår inviteret til dilettant i Mølholt forsamlingshus. Et år stod Civitan for transporten. Vi udgav et blad hver måned med vores arrangementer. Vi skulle hele tiden være et stykke foran tiden med at få arrangeret underholdere. Det kunne være meget forskelligt, men flest arrangementer med musik Sct. Hans festen med bål og gril mad og en båltale var godt besøgt.

 

Nu var Vitte og jeg ved at være så engageret, at det var et fuldtids job.

Vi var jo ikke blevet yngre. Vi bestemte ved generalforsamlingen november 1998 at nu ville vi stoppe i Brugerrådet, og lade nye kræfter komme til.

 

Efter som Vitte og jeg kom til at arbejde så tæt sammen i Brugerrådet, og lærte vi hinanden at kende. Vitte var enke, jeg var fraskilt, og så var det nærliggende, at vi flyttede sammen i Kjeldgaardsparken.

Nu kom en tid, hvor vi havde alle ugens dage til vores rådighed. Vi nød vores frihed.

 

Omkring år 2000 begyndte min interesse for slægtsforskning. Så blev der købt en computer, med et styringsprogram Brothers Keeper. Nu blev der brugt mange timer på at finde vores aner. Vi kørte rundt til mange lokalarkiver for at finde noget om slægten. Vi var i Viborg i Landsarkivet. Vi kontaktede vores nulevende slægt. Vi skulle jo vide så meget som muligt om slægten, og få det nedskrevet. Vi er langt fra færdig.

Min farmor kom fra Sverige. Vittes slægt komme fra området Elling.

Vittes søn gransker i sin fars slægt, som kommer fra Stenum.

Min moders slægt kommer fra Østervå, anerne helt tilbage kommer fra Jerslev.

 

I 2006 kom der en opfordring til mig, om det ikke var noget med at gå i gang med at fotografere og registrere gravstene på vore kirkegårde i Sæby kommune. Jeg gik i gang med opgaven. Der er 11 kirkegårde i Sæby kommune.

Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn fik lavet en hjemmeside

Nu blev gravstenene lagt ud på Internettet.

Formålet med at fotografere gravstene er at få dem bevaret. Nu kan vores efterkommere om 75 år se, hvordan en gravsten så ud i det 18 og 19 århundrede.

Stenene forsvinder efter som gravstedet udgår.

Der er stiftet noget der hedder Dansk KirkegårdsIndex. Der kan man se kirkegårde, som er fotograferet og registreret gravstene.

 

 

Se registrering af gravsten. (Hjemmesiden)

 

Se Hjemmesiden om mit arbejde efter gravstenene.

 

I dag 4. maj 2016