Fotoalbum området Try

Under opbygning. Der kommer billeder af gårde og huse med tekst.

 

Jeg vil i denne hjemmeside prøve at fortælle om min hjemegn TRY. 

Jeg har fotograferet alle gårde og huse i et stort område omkring TRY.

Hvis du/i har gamle billeder som jeg må låne til brug i fotoalbum gamle Billeder vil jeg være meget taknemlig alt har interesse af gamle billeder fra Try og Omegn.

mail mejerske@gmail.com   thorkild@safnet.dk   

Jeg har lidt fra før vores tidsregning  

4000 år før vor tidsregning 

Gravhøjene omkring Try kan dateres til 4000 år før vor tidsregning. Foruden gravhøjene er der noget der hedder Langdysser, og sådan en har vi også i Try.Langdyssen går under navnet ”Rampen”. Ud fra disse kriterier kan jeg med sikkerhed fortælle, at der har boet mennesker i Try-området 4000 år før vor tidsregning.

Området omkring Try ligger meget højt, derfor denne bosættelse, men det er et gæt fra min side. Hvis gravhøjene er meget høje i landskabet, er de nogle af de ældste, og kan dateres til 4000 år før Kristi fødsel. Herefter kommer der en periode, hvor gravhøjene bliver lavere. Det betyder tiden er rykket ca. 500 år nærmere vor tidsregning. Det næste der sker med gravhøjene er langdysserne. Vi rykker nu igen ca. 500 år nærmere vores tidsregning. Langdyssen er som ordet en lang og lav gravhøj.

Langdyssen er et system med mange gravkamrer ”Rampen” ved Try har et sådant åbent kammer. Der findes en lang gravhøj på Søndergaards mark. Denne kan være en langdysse. Den skiller sig ud, fra de andre gravhøje i området, ved ikke at være rund.

Det næste der findes, inden for gravhøje, er jættestuerne. Nu rykker vi endnu ca. 500 år lidt nærmere vores tidsregning. Jættestuen har et stort kammer. Indgangene ved mange jættestuer er så snævre, at der må kravles derind. 

Når vi ser gravhøjene i landskabet, ser vi ofte, der ligger to tæt på hinanden. Om det har været høvding og hustru, kan man kun gætte på! 

På et matrikelkort fra 1816, der viser området Trye, kan herregården Ormholt i nord, og herregården Hejselt i syd tydeligt ses gårdene i dette område har sikkert, på det tidspunkt, alle været fæstegårde til herregårdene. Gårde og huse er tydelig afmærket på kortet ligesom veje og stier. Her fås et tydeligt indtryk af hvordan landskabet har set ud

Ordet Try opstår første gang i 1435. Man ved ikke hvad ordet Try dækker over. Det kan være ordet spaltning, på grund af der kan have været et bøgeskovområde på stedet, hvor der har været skovhugst og spaltning af stammerne. Beboernes sprog, på den tid, kan have afveget meget fra vores i dag. En anden teori kan være spaltning på grund af Voer Å løber igennem på vestsiden og Volsted Bæk på østsiden. Dengang kunne der sikkert sejles dertil, derfor en spaltning, men man ved det ikke! Try kendes fra 1435 og bestod i 1682 af 9 gårde og 6 huse med i alt 43 tdr. hartkorn.

Ejeren til to af disse gårde kendes fra den tid, hvor Margrethe og Dorete Mogensdatter nævnes at bo i landsbyen. Deres far, Mogens Andersen til Hejselt, havde ved mageskifte erhvervet to gårde i landsbyen, Vestergård og Søndergård, og til sidstnævnte flyttede hans enke Karen Mikkelsdatter Hvas, da Hejselt i 1621 blev udlagt til Margrethe Rosen krantz af Hundslund. Året efter farens død 1 1613 boede formentlig førnævnte dames bror, den senere kaptain Anders Mogensen i Vestergård. Herigennem kan vi danne os et indtryk af, hvorledes de ejer – og brugsmæssige relationer kunne være mellem hovedgård og landsby i 1600-årene. Kilden Saltlandet v/ Bent Bang Larsen.

Området Try

I 1682 er der 9 gårde og 6 huse med i alt knap 43 tdr. hartkorn. Ved folketællingen 1787 er der 10 gårde og 10 huse samt en skole med i alt 83 indbyggere. 1850 finder vi 8 gårde, 4 huse og skolen med i alt 75 indbyggere. På det tidspunkt er der sket en reducering af huse og gårde. Det kan skyldes, at der i 1844 sker en hartkorn-inddeling og matrikulering. I disse år køber bønderne sig fri fra fæste til herregårdene, og her sker der sikkert nogle sammen- lægninger - derfor en reducering.  På kortet ses tydeligt der på den tid ikke er noget, der kan ligne en landsby.  Veje og stier er mest kirkestier. Kirkestien fra Try-området viser vej i retning af Torslev kirke. På kortet kan man også få et godt overblik over hvor gårdene lå i forhold til hinanden.

Skolevæsenet. 

Der nævnes første gang en skole i Try-området 1748. Det næste er, at der bygges en ny skolebygning i 1825, nøjagtig samme sted som den gamle, der i dag bærer adressen Bjergetvej 21. Stedet som altid gik under navnet Try gamle Skole. Try Skoledistrikt var i 1850 Torslev Sogns folkerigeste og husede 461 ud af sognets 1422 indbyggere. 

Indre Missions indtog i Try 

Indre Mission kom til Danmark i 1861, og kom til Torslev Sogn i 1880erne. Try blev det første centrum for missionen. Møderne fandt sted i private hjem, hvor menigheden samledes i storstuerne. Det viste sig dog snart, at der var alt for lidt plads - selv i de største private storstuer. Menigheden blev enige om, at der nu måtte bygges et missionshus. Try Missionshus stod fiks og færdigt i 1895. Missionshusets menighed var stor, og der var mange børn. Menigheden besluttede, at der skulle bygges en skolestue samt en lejlighed i tilbygning af missionshuset. Dette arbejde påbegyndtes i 1898, hvor det blev til en friskole. Denne skole eksisterede til 1950. 1907 blev frk. Ingeborg Thorup ansat som lærer, og hun blev i embedet til 1948. Derefter flyttede frk. Thorup til Frederikshavn, hvor hun døde to år senere. Friskolen blev nedlagt i 1950, og dens 33 elever indskrevet i kommuneskolen. 

I den sydlige ende af Try, blev der bygget en kommuneskole i 1902. Den blev, som friskolen, med et klasseværelse og en lejlighed til læreren. Kommuneskolen eksisterede til 1951. I 1951 opførtes der en ny skolebygning på grunden ved enden af den gamle skole. Den blev bygget med gymnastiksal og to klasselokaler. De syv årgange var fordelt på tre klasser.

Torslev Centralskole blev bygget i 1960, og på det tidspunkt blev Try skole forskole for de tre yngste årgange på Centralskolen. 1969 blev skolen i Try helt nedlagt og eleverne overflyttet til Thorshøj Forskole. Nu var der ikke mere skolegang i Try. Skolegangen i Try strakte sig fra 1748 til 1969, altså i 221 år. 

Try. 

Try er et dejligt sted. På verdenskortet syner det ikke af så meget, men hele området oser af herlig natur og frisk luft med masser af grønne marker, ådale med masser af fugle- og dyreliv på de grønne enge. Og ikke mindst så er der masser af plads og højt til himlen. I området omkring Try findes der omkring hele 25 gravhøje samt en stendysse. Dette bevidner at der i tidernes morgen for 3 - 4000 år siden har været masser af liv i området. De fleste, der får fat i denne lokalhistoriske beretning, aner ikke hvor vi befinder os i Danmark, men vi skal til Vendsyssel, nærmere betegnet den østlige del, hvor landsbyen Thorshøj er nærmeste nabo til den endnu mindre landsby - Try. Og hvorfor er der så dejligt omkring Try? Jeg ved det af erfaring, da jeg blev født der for 82 år siden, gik i Try Skole og havde min opvækst på gården Søndergaard indtil 1962.

Landskabet deles op i de fire Verdenshjørner

Billederne viser først Try by med tekst. Mod syd Hejselt mark med tekst. Mod vest omkring Donskov med tekst. Mod øst omkring Stensig med tekst. Mod nord omkring Missionshuset med tekst.

Jeg prøver at få så meget med om Try som muligt. Hvornår begyndte der at blive en lille landsby. Det vil fremgå under teksten ved billederne.

Når man læser folketællinger op gennem 18hundretallet så sker der ikke meget, de samme gårde og nogle huse. Men ved gennemgang af folketælling af 1880 var der en del håndværker især områder lidt nord for det der blev Try by.

Elsthave hus en smed: Dighuset en sadelmager: Try Hedehus en snedker: Øster Damgren hus en skrædder: Korshus et hus en snedker: Try by et hus en karetmager: Try by et hus en musiker og maler: Grønsig et hus en skrædder.

 

Gamle kort over Try