• Mindestenen Frederikshavn kirkegård

Frihedskæmper.

 

Børge Ernst Johannes Fedders.

 

(kilde faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45)

Skibsbygger, f. 25.11.1921 i Flade ved Frederikshavn

d. 28.3.1945 på Frederikshavn Sygehus.

 

Forældre: Svejser Georg Johan Valdemar Fedders, f. 6.12.1896 oo Hustru Martine f. Thomsen 25.12.1899, d. 3.11.1965. 

Leder af sabotagegruppe i Frederikshavn

Skolegang på Bangsbostrand Skole 

Udlært som skibsbygger.

Ansat ved Frederikshavn Skibsværft

Medlem af Danmarks kommunistiske Parti

Deltog i sabotage mod Kongsbaks autoværksted ”Guro” i Frederikshavn;

Tillige i sabotage mod stabsbåde i Frederikshavns havn og talrige våbenmodtagelser.

I marts 1945 var gruppen forsamlet til instruktion, da den blev udsat for razzia.

Under flugt over jernbanelinien blev han, der var i lys cottoncoat, set af de tyske vagtposter og ramt af et skud i benet.

Han førtes til Frederikshavn Sygehus og døde under operation samme nat.

Forinden havde han nået at bortskaffe en kode, som han bar på sig da Tyskerne skød Børge Fedders

Skønt dødelig saaret var det hans første Tanke, at en kode, han havde paa sig, ikke faldt i Tyskernes Hænder

 

(kilde Frederikshavner Avis 1945)

Et par unge Mænd, en Søn af Fiskehandler Hjalmar Nielsen, og hans Kammarat, Peter Overbech, fortæller os et lille Træk om afdøde Frihedskæmper Børge Fedder, som vi synes fortjener at blive bekendt, fordi det viser, at Børge Fedders var en und Mand af den helt rigtige Støbning.

 

Da Børge Fedders hin Aften i Marts havde faaet det Skud i Benet, som medførte hans Død, kom nogle tyske Soldater og ringede paa hos Hjalmar Nielsen, hvor de to ovennævnte unge Mænd lukkede op for dem. Tyskerne oplyste, at den unge Fedders laa saaret, men paastod, at det ikke var dem, der havde skudt ham, og det var det muligvis heller ikke.

 

Det har antagelig været en anden tysk Patrulje. Da Ambulancen blev tilkaldt, fik Peter Overbech Lov til at køre med til Sygehuset, og da var Fedders stadig ved Bevidsthed, spurgte han Overbech: ”Er du en god dansk Mand”? og da Overbech havde forsikret dette, stak Fedders Haanden frem fra Tæppet, der laa over ham og rakte ham et Stykke Papir, ”saa sørg for at tilintetgøre dette, saa snart du kan, saa Tyskerne ikke faar fat i det”.

 

Overbech stak Papiret i sin Strømpe og konstaterede siden, at det drejede sig om en Kode, hvorpaa der ogsaa stod nogle Navne, som det aabenbart har været Fedders om at gøre ikke blev røbet.

Det var mere Omsorgen for Kammeraterne, der optog ham, end den Fare han selv svævede i. Som bekendt døde han paa Operationsbordet samme Nat som Følge af sit Skudsaar.

 

Afsløringen af Mindestenen for Børge Fedders.

 

Ved en smuk Højtidelighed, der overværedes af ca. 800 Mennesker, blev den faldne Frihedskæmper Børge Fedders Mindesten i Gaar Eftermiddags afsløret paa Frederikshavns Kirkegaard.

 

Efter Sangen ”Det haver saa nyligen regnet” talte Pastor Haack:

For godt en Maaned siden stod vi ved Børge Fedders aabne Grav. Der var samlet mange, fordi det da var den eneste Maade, hvorpaa vi kunne protestere mod det, der var sket. Vi stod overfor en Fjende, der brugte Vold og Uret.

 

Ved Børge Fedders Begravelse talte jeg ud fra Ordene: ”Det er Fjendens Time Mørkets Magt”. Det passede den Gang, da ingen af os anede, at en Maaned efter skulde Fjenden ligge knust.

 

Nu kan vi igen tale frit, og det har Børge Fedders sin Andel i

Vi føler Trang til at hædre hans Minde. Han vidste, hvad Frihedskampens Pris kunde blive. Det var ingen Kamp paa lige Fod. Det var ikke Mennesker, Frihedskæmperne stod overfor, det var Bødler. Det kostede Børge Fedders Livet at staa Vagt for Danmark. Vi takker ham, fordi han satte Livet ind for at vi kunde blive frie.

 

Forhaabentlig gaar der lang Tid, inden Danmark igen kalder sine Sønner til Kamp. Nu kalder Danmark paa sine Sønner til Fredens Gerning. Ligesom der er noget, der hedder Mørkets Time, er der en Guds Time. Løgn og Uret kan ikke sejre i det lange Løb. Det er Guds Skyld.

 

Efter Talen sang man ”Mægtigste Kriste”, og Kriminalbetjent Jørgensen talte: -- Straks efter den 9. April syntes det danske Folk at være slaaet ned. Men det sporedes hurtigt, at der var Mænd og Kvinder, som ikke vilde lade sig kue. Det var kun en lille Flok, men den voksede sig hurtigt større og stærkere, saa stærk, at vore Allierede regnede den for en Faktor til Krigens lykkelige Afslutning.

 

Børge Fedders var en af de første, som meldte sig. Det var en regel, at man i Modstandsbevægelsen kun kendte saa faa af de andre som muligt. Jeg har været sammen med Børge Fedders faa Gange, men gennem hans Kammeraters Omtale lærte jeg ham at kende som en frygtløs Frihedskæmper og god Soldat. Det var et haardt slag, da han faldt og endnu haardere at han skulle falde paa denne skændige Maade. Frem for nogen anden havde han fortjent at faa Lov til at falde i Kamp.

 

Hans Efterladte kan være stolte af ham. Han var med til at give Danmark sin Ære tilbage. Han var en Helt. Æret være hans Minde!

 

Da de to første Vers af Salmen ”Altid frejdig” var sunget, faldt Dækket for Mindestenen.

 

Paa Stenen er indhugget Følgende Mindevers af John. Boolsen:

 

For at vi kunde leve frie

I Landet, som Gud os gav,

Trodset du Had og Terror

Og bytted dit Liv med Grav.

Dit Minde vil leve blandt os

Og æres, naar vi gaar bort:

At Danmark opleved Gryet,

Skyldtes Mænd af din Sort.

 

Sluttelig bragte Skibsbygger Henry Christensen paa Familiens Vegne en Tak

for Mindestenen og for Deltagelsen.

Mindehøjtideligheden i Kirken.

 

Ved Gudstjenesten i Søndags mindedes i Kirken de 7 Mænd, der paa en eller anden maade havde tilknytning til Frederikshavn, og som var faldet i Kampen mod Besættelsesmagten. Foruden de ovenfor nævnte er det Politifuldmægtig Poul Larsen, der en tid var ansat paa Politikontoret her, Politibetjent Henrik Platou, Søn af Politimester Platou., skibsbygger Børge Fedders, der var indfødt Frederikshavner, Isenkræmmer Mac Hoffmann, der var Frederikshavner, men nu havde sit Erhverv andet Sted i Landet.

 

KILDER:

Arkivstof:

ER., 2.966

UFF., 237

Avisstof:

Frederikshavns Avis, 7.5., 28.5., 28.6., 21.7. 1945

Vendsyssel Tidende 28.5., 28.6. 1945

Monumenter:

                                                              Mindeplade på Fladstrand Kirke

Mindeplade, Dr. Tværgade., København findes ikke.

Andet:

Begravet, Frederikshavn Kirkegård, Østre fam. nr. 15 a.