Her kan du se og læse lidt om de kirker

jeg har indtil nu.

Der vil komme flere til.



Albæk kirke.

Albæk kirke er en hvidkalket 1100-tals kirke muligvis viet til Sankt Peder, idet der på tårnets vestside er en reliefafbildning af Sankt Peders nøgle.

Kirkeklokken og prædikestolen med de talrige træudskæringer visende Kristi fødsel, dåb, korsfæstelse og opstandelse er skænket af fru Ingeborg Skeel i 1579.

Alterbordet, der daterer sig tilbage til kirkens opførelsestid, består af en granitplade, der hviler på en råt tilhugget baluster.

Dåbsfadet i den romanske granitfont er sydtysk fra omkring 1575 og viser Syndefaldet. Kirkens altertavle fra 1947-48 har malerier af Poul Høm.
I de senere år er der på kirkegården opstillet et lapidarium.

Albæk kirke alter.

Albæk kirke orgel og skib.

Badskær kirke.

Badskær kirke er forholdsvis ny kirke, beliggende i den sydlige ende af Hørby sogn.
Længe havde der fra beboerne i sognets sydlige del været et ønske om en kirke tættere på end Hørby kirke, og efter et stort administrativt arbejde og mange frivillige pengegaver kunne kirkebyggeriet tage sin begyndelse.
Kirken stod færdig i 1909 og blev indviet den 19. december af biskop Møller Aalborg.
Kirken var oprindelig kullet, men fik senere tårnet bygget til.
I tårnet hænger to klokker, en stor og en mindre som bruges ved alle gudstjenerster og kirkelige handlinger.
Kirkens orgel er fra 1998.
Den oprindelige døbefont var af træ, og længe havde det været et stort ønske, at få en anden døbefont til kirken.
Det blev muliggjot, da menighedsrådet fik overdraget nogle pengegaver fra folk i sognet. Pengegaver der havde den specielle øremærkning, at de skulle bruges til Badskær kirke, og gerne til en døbefont.
Påskedag 1992 blev den nuværende døbefont så indviet.
Kunstneren er Kirsten Jensen, Astrup.
Døbefonten, som er ret speciel med sin dobbeltfirkantede opbygning er udsmykket med symboler, der alle fortæller om Guds omsorg for mennersker, og hans kærlighed til os, og om det fællesskab med ham, som vi fik del i i vor dåb, nemlig Guds hånd, korset, duen og livets træ.
Til Badskær kirke er der gennem tiden blevet givet mange gaver, således bl.a. kirkeskibet og dåbskanden.
I kirken har vi en en lysglobe, og man er meget velkommen til at benytte den, tænde et lys, bede en bøn, eller blot sidde en stille stund.
"O Gud, som har din kirke
grundfæst på dette sted,
du selv alt godt udvirke
her i din menighed!
Lad her os i dit hus
i troskab mod dig vandre
og følge ordets lys".
På klokkerne i tårnet er der følgende indskrifter.
Lille Klokke:
Jeg signer sogn og virke
jeg kalder folk til kirke
at prise Gud.
Store klokke:
Ved alfarvej jeg klinger
til Himmelvej jeg ringer
på Herrens Bud.
Klokken på kirkegården er kirkens ældste.
I dag bruges den kun ved bgravelser.

Kilde: Badskær Kirke.

Badskær kirke skibet.

Badskær kirke alter.

Elling kirke.

De ældste deleaf Elling kirke, kor og skib, er opført i første halvdel af 1200-tallet i romansk stil.
Elling kirke er opført i munkesten, den er hvidkalket og har tegl tag.
Arkitektonisk tilhører kirken den gruppe af kirker, der kaldes den vend-sysselske teglstensgruppe.
Det hvidkalkede kirkerum med hvælvingerne og spidsbuerne er meget smukt, og giver den besøgende en oplevelse af de sjælne.
Altertavlen fra 1635 er af baldakintybe, dvs. af den har en himmel, der bæres af to søjler.
Prædikestolen er opsat i 1766, den har oprindelig været opsat lige inden for indgangsdøren, men blev i 1969 flyttet til sin nuværende placering på nordsiden af korvægen.
Døbefonden er en lille granitfont fra romansk tid.

Elling kirke skibet.

Elling kirke orgel.

Elling kirke alter.

                Jerup Kirke.

Kirken blev opført i 1888-89 og det var arkitekt
F. Uldall der tegne den, han har arbejdet en del i Vendsyssel, hvor han arbejde med kirkerestaureringer.
Kirken er tydeligt i familie med flere andre tilsvarende kirker fra samme periode.
Den er opført i tillempet romansk stil, dvs. meget stærkt inspireret af den tidlige middelalder bygningskunst.
Murværket er i røde tegl med lyse bånd. Bygningen hviler på granitsokkel og står med sort skifertag.
Et lille ottekantet tårn hviler på tagryggen over vestgavlen, og heri var klokken ophængt oprindelig 1972 turde man ikke længere have klokken hængende på grund af tårnet brøstfældighed, og man opførte et klokkestabelsydvest for kirken. I kirken indre er et ubehandlet bjælkeloft og det hvidkalket kirkerum er spartansk udstyret.
I forbindelse med restaurering 1982 er gulvet belagt med rødbrune klinker, og ved samme lejlighed skiftede man altermaleriet ud. Det oprindelige malet 1900 af H Agersap og forestillede "påskemorgen", det nye er malet af den kendte vendsysselske maler Sven Engelund det forestiller nedtagelsen af korset.
Kirkens døbefont er udført i Fakse-marmor.
Kirken var beregnet til at koste 15.300 kr. men alle pengene kunne ikke rejses, så man måtte skære ned på forventningerne til kirkens udstyr.

Jerup kirke skibet.

Jerup kirke alter.

Flade Kirke

Flade kirke skibet.

Flade kirke alter.

Flade kirke orgel.

Gærum kirke:

Kirken er i sin nuværende skikkelse en anseelig bygning bestående af kor, skib, tårn og våbenhus.
Den er meget harmonisk og enkel, og har som noget specielt et pyramideformet tag på tårnet. Det nuværende udseende er imidlertid af nyere dato, idet tårnet først er bygget i 1956-57, og samtidig blev skibets mure forhøjet. Som kirken så ud før da, var den en lang, lav bygning, kullet, og med klokken hængende i en stabel, der var rejst op ad korets østgavl. Skibet og kor gik næsten i et. De ældste dele af kirken er, som normalt, skib og kor. Kirken er bygget i teglsten iblandt nogle rå kampstene, og da vinduerne ikke er oprindelige, ingen spor af oprindelige vinduer er bevaret, og murværket helt mangler karakteristiske kendetegn i øvrig, har man haft svært ved at tidsfæste opførelsen af den. Det er dog sikkert, at den er opført i romersk stil, og det medfører, at den er bygget senest omkring 1300, snarest noget før. Det lidt fattige præg, der var over kirken før i tiden, har nok præget folks opfattelse af bygningen, og en beskrivelse af den, som er lavet til Nationalmuseet i begyndelsen af dette århundrede, er vel karakteristisk for udefra kommende indtryk.

Gærum kirke skibet.

Gærum kirke alter.

Hørby kirke

Et gammelt hedensk helligsted

Hørby kirke skibet.

Hørby kirke alter.

Karup kirke.

Karup er med sine 773 hektarer Sæby kommunes mindste kirkesogn.
Sognet har allerede fra før reformationen haft fælles præst med Understed sogn, som det også i årene 1842-1970 udgjorde kommune sammen med.

Sognets kirke ligger meget højt og synligt i landskabet, og stilmæssigt er det en såkaldt romersk kvadrestenskirke, bygget i slutningen af 1100-tallet. Den er stort set blevet skånet for de senere om- og tilbygninger, som så mange andre kirker har været udsat for med sammenblanding af stilarter til følge.

Kvissel Kirke.

Kirken er opført i 1919 af arkitekt Charles Jensen.
På det tidspunkt, hvor man projekterede Kvissel kirke, var man imidlertid gået mere i retning af at kopiere træk fra faktiske eksisterede bygninger, stadig med forlæg i vore ældste kirker.
I Kvissel kirke har arkitekten blandet romanske og gotisk stil på en måde, som man sagtens vil kunne finde magen til i en 800 år gammel kirke.
Kirken består af fire dele, nemlig skib, kor, tårn og en sidebygning med et sakristi på skibets nordmur.

Aasted Kirke

Aasted kirke fremtræder umiddelbart som den største og mest imponerende landsbykirke i Frederikshavn kommune.
Dens massive tårn med de mange munkeankre og de svungne barokgavle på våbenhuset og sidekapel mod nord giver kirken karakter.
Kirkens ældste partier er som vanligt fra omkring 1200-tallet første halvdel, og er opført af munkesten på en granitsokkel.
Som så mange andre danske landsbykirker fra middelalderen har Aasted været udsat for vejr og vind, der i sammenhæng med manglende vedligeholdelse i perioder med krige eller misvækst har nedbrudt tag og murværk, så man måtte forny eller genopbygge dele af bygningerne.

Aalbæk kirke. 

Ålbæk kirke blev bygget i 1897, og er restaureret i 1997.
Ikke kun jernbanen blev årsagen til Aalbæk, men først og fremmest sandflugten i 1500-tallet.
Det var den lange vej fra fiskelejet i Aalbæk til Raabjerg Kirke, der blev grunden til, at en kirke blev bygget i den lille by.
Aalbæk Kirke og kirkegård blev anlagt som assistenskirke- og kirkegård i Raabjerg Sogn. Menigheden bidrog velvilligt med bidrag. Alterbilledet er af Anker Lund, stormen på søen, som i 1997 kom i ny ramme. På væggen ved døbefonten hænger et krucifix af Niels Helledie, som blev skænket som gave ved kirkens 90- års jubilæum.
På kirkegården lige vest for tårnet står et mindesmærke for minesprængte fiskere under 2. Verdenskrig.

Lyngsaa kirke.

I 100 år har Lyngsaa kirke ligget på bakken lidt syd for byen.
Den står som et symbol på tidligere generationens kamp for at få opfyldt et brændende ønske om at bygge en kirke på deres egn, så de ikke længere skulle gå den lange vej til Albæk for at komme til gudstjeneste. Kirken har nu gennem skiftende tider været rammen om beboernes liv i glæde og sorg.
Den smukke røde bygning fremtræder med tårn, skib og kor som en harmonisk helhed.
Særpræget tilføres af stræbepillerne og de smukke kamtakkede gavle.
Fra kirkegården er der en storslået udsigt over land og hav, og fra tårnet kan man se langt ud over Kattegat, og i klar vejr skimte Læsø ude i horisonten.

Sæby kirke
under restaurering
om kirken senere.

Sæby kirke alter.

Torslev Kirke.

Kirken er beliggende østligst i sognet, mindre end én km fra sognegrænsen og kun 1,7 km fra Hørby Kirke i nabosognet I de sidste årtier indtil reformationen udgjorde Torslev sogn tillige Hørby og Volstrup sogne ét pastorat, men i 1555 blev Torslev sogn adskilt fra disse sogne og fik til gengæld tillagt Lendum sogn som anneks. Indtil 1974 udgjorde Torslev og Lendum sogne så ét pastorat, hvortil der i år 1900 oprettedes et kappellanembede i anledning af indvielsen af filialkirken i Østervrå, men i 1974 udskiltes Lendum sogn fra Torslev, der altså siden har udgjort et egent pastorat.
Torslev kirke består af romansk kor og skib fra omkring år 1200 samt sen-gotisk vesttårn fra 1400-årene og våbenhus fra 1935 i nord. Tårnet er 22,5 m højt.

Kor og skib er opført af granit: På ydersiden af hugne kvadre, på indersiden af rå kamp. Murene hviler på en profileret sokkel, hvis overkant dannes af en karnis. Soklen er brudt et enkelt sted på korets sydmur. Den romanske korbue (triumfbuen) med profilerede kragsten (vederlagsbånd) og sokler (der foroven har en rundstav) er bevaret.

I sin oprindelige skikkelse havde kirken to indgangsdøre: Mandsdøren i syd og kvindedøren i nord. De sad forskudt for hinanden, og syddøren var anbragt noget længere mod vest end norddøren, som tillige var bredere end syddøren: 120 cm mod 100 cm. Soklen er afbrudt ved begge de firkantede døråbninger, som er omgivet af almindelige, glathugne kvadre. Norddøren, der er 210 cm høj, har bevaret sin oprindelige aflange, firkantede dæksten, mens denne mangler ved syddøren, over hvilken der i nyere tid er indsat et vindue.

Alterbordet er det oprindelige, af hugne granit-kvadre, men uden særlig dækplade, foroven er der et relikviegemme. Bordet er helt indkapslet i et træbord med panelværk foran og på siderne. Alter tavlen er en gotisk fløjaltertavle fra omkring 1525 og er et anseligt, bemalet billedskærerarbejde i Claus Bergs stil.

Understed kirke.

Understed ligger højt og meget smukt med dybe dalstrøg mod nord.

Kirken er bygget i sen-romansk stil i 1100-1200-tallet. Kirkens oprindelige kor og en del af skibets nordre side er bevaret, mens resten af skibet og våbenhuset er fra sen-gotisk tid. Kirken er en meget fin repræsentant for den vendsysselske teglstensgruppe, hvortil også Mårup, Flade og Bindslev kirker hører.

Kirken er en af de såkaldte kullede kirker; det vil sige, at den ikke har noget tårn. Udvendig har korets nordre side velbevarede lisener og rundbuede friser, der hviler på konsoller, formet som menneske og dyrehoveder. Flere oprindelige døre og vinduer er tilmurede.

Skæve kirke.

Det gamle Danmark var anlagt, så sognets vejnet og købstædernes gader førte frem til kirkehuset og til alteret.
Når det skal siges noget om Skæve kirke, møder vi det ejendommelige, at dette gamle forhold endnu i vore dage gælder her, i hvert fald i den forstand, at de vejskilte, der bærer navnet Skæve, alle peger frem mod den hvidkalkede Skæve kirke.

Kirken er opført af hugne kvadre, af mursten og af marksten; at der også er anvendt marksten, ses stadig indvendig i korets nordside; men det er kun her og til dels i skibets nordside, der er rester tilbage af den oprindelige romanske kirke; de øvrige dele er ombygget.

Skibets sydside er dels i gotisk tid, dels senere helt ombygget i tegl, og der er indsat tre store falsede vinduer, ligesom der i korets sydside er indsat et falset vindue og i skibets nordside to falsede vinduer. Indvendig fik koret et, skibet to otteribbede krydshvælv, og i vest blev bygget et tårn med krydshvælvet underrum og spids tårnbue.
Dette tårn blev senere nedbrudt til skibets murhøjde, og dets underrum blev lagt til kirkeskibet.

Til erstatning byggede ægteparret Jørgen Gleerup og hustru Inger Wadum i 1789 et nyt smallere tårn.

Dette ægtepar ejede både Knudseje og Dybvadgård og var samtidig kirkeejere.
Man ser stadig årstallet for tårnets opførelse og ægteparrets initialer på tårnets sydside.
Familiegravstedet, med en stor mindesten af marmor, er endnu bevaret.

Der har været våbenhus mod syd; det blev nedbrudt ca. 1850, hvorefter indgangen flyttedes til tårnets vestside. Af praktiske grunde blev indgangen i 1946 flyttet til tårnets sydside, hvor den stadig er.

Volstrup kirke.

Helt ovre mod vest i Volstrup sogn på en lille bakke ud mod Sæby å ligger kirken.
Den er opført af røde munkesten og er uden tårn. Oprindelig var der nok en bygning af tilhugget granitsten. Rester deraf ses tydeligt i soklen.
Men denne gamle kirke fra Valdemarérnes tid er så senere nedrevet og erstattet af den nuværende, opført i sen-gotisk stil i det 17. århundrede.
I året 1627 byggedes der til koret, så det fik den nuværende længde, og i året 1638 blev krypten under koret indrettet til begravelse.
Meget tyder på, at kirken dengang også havde korsarm; men siden midten af det 17. århundrede har den nok haft sin nuværende skikkelse.
Ud fra gamle optegnelser angående retssager om kirkens jordtilliggender har man gættet på, at kirken da hed Sct. Mortens kirke.

En af de sidste huleboere i Vendsyssel var Søren Rynke.
Som type var han farvestrålende og i menigmands øjne lidt sær, at han som almuemand var det menneske i Vendsyssel, som havde størst kendskab til kunst og videnskab.
I folkemunde blev han kaldt Søren Rynke efter Rynkehuset, som hans bror ejede, og hvor Søren boede i en del år, men hans døbenavn var Søren Kristian Nielsen. 
Johan Skjoldborg fik et stort venskab med Søren Rynke.
Vi to Søren Rynke, Dem og mig, er nu engang kommet i et forhold til hinanden, der består af dybereliggende og mere livsværdifulde elementer.
Søren Rynkes dage var talte, den 17. januar 1911 lukkede han sine øjne for stedse.
Hans sidste bekymring var, at han ikke kunne få sagt tak til Skjoldborg.
Han var den eneste ven, jeg har haft på jorden, og den eneste, der har forstået mig.
Hils ham.
Det var den gamle huleboer sidste ord, før han gled ind bag det store forhæng.
Men Johan Skjoldborg glemte aldrig sin gamle ven fra jyske ås.

Østervrå kirke.

I år 1800 var Østervrå og omegn kun en ubetydelig samling huse og gårde, og der var kun en kirke - nemlig Torslev Kirke - som ligger i den anden ende af sognet.
I sidste del af 1800-tallet steg befolkningstallet meget her i Østervrå, og på den baggrund opstod der i 80'erne et forståeligt og berettiget ønske om at få bygget en kirke i denne ende af sognet, men tiden gik, og først da sagen på ny blev drøftet i 90'erne, så det ud til, at byggeriet skulle blive til noget.
Efter mange og lange diskussioner om, hvor kirken skulle ligge, nåede man til sidst frem til at bygge den her - nord for åen og så tæt på byen som muligt. Derefter købte man den 9. juni 1899 en parcel fra naboejendommen Vrågård til en pris af 300 kr.
Sådan blev Østervrå Kirke en af de første af de i alt 20 kirker, der blev bygget i Vendsyssel på den tid. Den samlede pris på kirkebyggeriet blev 18.000 kr.
Kirken er opført på en granitsokkel i forenklet senromansk stil, og den er bygget af røde mursten, der med visse mellemrum er afbrudt af grå cementbånd.
Kirken stod færdig den 16. november 1900, men blev først indviet den 5. maj 1901, og det er det årstal, man ser på østsiden af kirken.
Dengang havde kirken indgang fra vest, og der var intet tårn.
Det kom først i 1969.
Den 5. maj 1901 indviede biskop Fr. Nielsen fra Aalborg Sct. Mathæi Kirke.

Måske virkede navnet lidt fremmedartet, for kirken er aldrig blevet kaldt andet end Østervrå Kirke, og det er efterhånden blevet dens officielle navn.

Kirken brændte den 21. november 1994. Ved den påsatte brand gik Egelunds altertavle tabt, ligesom store dele af kirkens inventar tog skade, dels p.g.a. slukningsarbejdet.
Menighedsrådet stod derfor med en stor opgave.
Kirken skulle genopbygges.
Noget skulle gøres, og noget kunne gøres. Menighedsrådet nåede frem til, at man ønskede et dåbsrum samt et toilet.
Det blev bygget, ligesom man også fik bygget et lille sakristi i korets nordside.
Hertil kom en meget vanskelig opgave, da man igen skulle til at vælge en kunstner.

Ud af flere forslag blev kunstneren Arne L. Hansen valgt til at udsmykke kirken. Han kaldte den totale udsmykning for >VEJENE<.

Chr. Knudsen skulle som bygmester sørge for at fremskaffe alt vedrørende byggeriet - også inventar. Flg. priser er nævnt i Knudsens gamle lommebog:

• Døbefont: 250 kr.
• Dåbsfad: 50 kr.
• Klokke: 300 kr.
• 2 kirkebøsser: 10 kr.
• Knæskammel: 12 kr.
• Knæfald: 28 kr.

Raabjerg kirke:

Kirken ligger i en såkaldt ødemark.
Kun ganske lidt bebyggelse i nærheden: et par gårde og enkelte huse.
Kirken er sikkert opført i 1200 tallet på overgangen fra romansk til gotisk stil, hvilket ses af, at korbuen er spids.
Den er bygget af munkesten på syld af rå kampsten.
I 1931 blev kirken hovedistandsat, og hele sydsiden og østgavlen blev beklædt med nye sten, og tagværket fornyet.
Denne istandsættelse blev bekostet af et beløb, som Martha Marie Olsen født Christensdatter, havde testamenteret kirken til dette formål.
Hun var født i Raabjerg 1845 og døde i Amerika 1925. Menighedsrådet modtog ved hendes død, 5000 amk. dollars, og efter hendes mands død ca. 7500 kr. En mindeplade er indmuret i våbenhuset.

Billeder indefra kirken kommer senere.

Hulsig kirke.

Kirken er en filialkirke (Skagen), kirken er opført i 1893-94 af røde muresten i romansk stil, efter tegning ad arkitekt V. Ahlmann.
Kirken blev indviet 6. august 1894.
Den består af skib og kor.
Ved enden af skibet er et lille zinkdækket spir, hvori klokken hænger.
Skib og kor har fladt bjælkeloft.
Alterbillede kopi efter J. Skovgaard:
Hyrden finder det bortløbne lam.
 
Billeder indefra kirken kommer senere.

Hirsholmen kirke.

Kirken er opført 1640.
Byggeriet kan ikke tidsfæstes helt nøjagtig ud fra det foreliggende kildematerialer.
Den består af kor og skib i ét med et våbenhus bygget på sydsiden.
Oprindelig var den lave bygning opført i bindingsværk, men efterhånden er den blevet grundmuret bortset fra våbenhuset. Kirken er hvidkalket.
Gavlene er af brædder.
Kirken er beliggende nordligt i bebyggelsen.
Kirken er omgivet af træer og hvis man ikke man ved der er tale om en kirke, kan man let tro, at det er et almindeligt hus.

Ingen billeder indefra kirken.

Fladstrand kirke.

Man kan fastslå at kirkens opførelse påbegyndte i 1688. Det årstal står på en sokkelsten og passer fint sammen med andre oplysninger.
Det ligger også fast, at kirken var klar til brug i 1690. Kirken har altid haft tilknytning til søfart ses også af, at admiralitet i 1799 betalte for at få kirken hvidtet, da den skulle anvendes til pejlinger.
Kirkens beliggenhed har gjort den til et oplagt sømærke.
I øvrigt fremgår det af et brev, der omtaler overhvidtning, at kirken ligesom f.eks.
Elling kirke har været rødkalket.

Billeder indefra kirken kommer senere.

Fladbjerg kapel og kirkegård.