 |
|
|
 |
|
|
|
Tur til Hirsholmene
den 7. maj 2008
Sammensat og tekstet af
Harald Wormstrup
Billeder af Preben Mortensen
Thorkild Søndergaard
Ankommen til Hirsholmene båden
Thorkild Søndergaard og Harald Wormstrup
Hirsholmene båden
Der er allerede ankommen en liggende passager
Preben Mortensen
skal også med, og er allerede i gang med arbejdet
Thorkild Søndergaard og
Harald Wormstrup
er gået ombord
Der var også andre der skulle på Holmene
Preben Mortensen og Harald Wormstrup er faldet i snak
med disse
Vi forlader Frederikshavn
Man kan se i baggrunden Orskovs skibsværft og til h.
Havnekontoret
Vi har forladt Frederikshavn Havn
Her ser man de 4 vindmøller på havet, som har været
landets største møller
Thorkild Sønderrgaard og Harald Wormstrup
nyder udsigten til Deget og ind over land
og hvad tænker de
Øen har haft skiftende ejere mange gange. I kong Caldemars jordbog fra 1200-tallet nævnes de som kromgods. I 1583 blev de så tilskødet Mourits Podebusk, der senere afhændede øerne til Otto Skel til Bangsbo, siden overtog hans enke Birgitte Lidenov, der hjalp holmens beboer med at få egen kirke og præst. Vi er i modsætning til ved de middelalderlige kirker i den heldige situation , at vi ved, hvem der har foranstaltet opførelsen af kirken og næsten præcis hvornår den er bygget. I 1634 var Otto Skeel sammen med beboerne fra holmene og præsten i Elling, Oluf Madsen, samlet på Horns herreds ting for at afklare, om beboerne blev betjent forsvarligt af præsten. Beboerne førte imidlertid vidner på, at der kunne gå op til fem uger, hvor lig henlå ubegravet, mens præsten på sin side gjorde opmærksom på, at han havde kongelig kollats på kaldet, og han havde besøgt øen hver jul, påske og pinse som han skulle, så de ældre ikke behøvede at tage på den strabadserende tur til Elling. Der kunne ikke finde nogen løsning på sagen på tinge, så Otto Skeel gik på beboernes vegne til kongen, Christian IV og fik udvirket en kongelig tilladelse til at oprette et selvstændigt sogn og byge kirke på Hirsholmene.
Det siges at det var skipper Jens Olsen havde bekostet en del af byggeriet sammen med Birgitte Lindenov. Otto Skel havde bestemt inden sin død i 1653 at der skulle sættes 300 rigsdaler på rente, og afkastet tilfaldt præsten.
Hirsholmene var selvstændig sognekald fra o, 1640 frem til 1812. Man havde besvær med at fremskaffe en præst til Hirsholmene, så man besluttede i 1812 at øerne kom ind under Fladstrand. I 1881 og 1901 var embedes ubesat, og måtte betjenes af præsten i Frederikshavn, eller hans kappellan. I 1922 nedlagdes embedet så endeligt, og kirken blev lagt under Frederikshavn, og betjenes herfra, og det gør den stadig.
Vi skal til at anløbe havnen på Hirsholmene
Græsholmen
I gamle dage da der var beboere på Hirsholmene,
brugtes Græsholmen til græsning af deres kvæg
Alt er holdt til naturens fordel
Diger af sten er der mange af på Holmen
Digerne er meget velplejet
Klokketårnet på Hirsholmene
står ikke ved kirken, men midt i bebyggelsen
Endnu en dejlig plet, med en pragtfuld ugsigt
Kirken er bygget o. 1640. Den består af kor og skib i et og med et våbenhus bygget til på sydsiden. Oprindelig var den lave bygning opført i bindingsværk, men efterhånden er den blevet grundmuret bortset fra våbenhuset, der stadig står i bindingsværk, kirken er hvidkalket, gavlene er af brædder. Kirken er beliggende nordligt i bebyggelsen, kirken er omgivet af træer, og hvis man ikke ved, at der er tale om en kirke, kan man tro, at det er et almindelig hus.
Indvendig er loftet et bjælkeloft bestående af 11 loftbærende egetræsbjælker, der hviler på indemurede egetræsknæ i begge sidder. Gulvet består af klinker, og i det sydlige hjørne er en forhøjning af træ, hvor lodserne efter sigende har siddet., og hvorfra de kunne holde øje, om der kom skibe under gudstjenesten. Lodseriet var en af de vigtigste indtægter, og det gjaldt om ikke at miste indtjening selv om det var søndag.
Hirsholmene kirke er den af kommunens kirker, der nok bedst har bevaret det oprindelige udseende og inventar, som er meget interessant. Først og fremmest gælder det vel nok altrtavlen, som er en katolsk skabaltertavle fra o. 1500. Sen har oprindelig stået i Flade kirke og er ifølge Flades kirkeregenskab købt her i 1625 for 10 sletdaler.
I midterfeltet ses Gudfader med den døende Kristus flankeret af Sct. Laurentius på højre og den hellige Kathsrina på venstre side. Den er meget smukt udskåret og farvelagte og forgylt.
Prædikestolen er formentlig lavet specielt til kirken, idet dens ornamenter svarer til Elling kirkes altertavle, der er lavet i 1625.
Døbefonden er ganske simpel og af træ, skænket af Birgitte Lindenov. Der bærer hendes og Otto Skeels våben og initialer.
Stolestaderne er lige så gammel som kirken
Eller måske ældre. Det siges i hvert fald, at de er genbrugt og oprindelig stammer fra Hundslund klosterkirke (Dronninglund). Stolenestaderne kan dog også være fremstillet specielt til kirken. Lige over for indgangen fra våbenhuset har en stolestadegavl en ejendommelig forlængelse, der bryder den ellers pænt lige række. I nogle af de bagerste stolestaders rygge er udskåret nogle navnetræk, som i mange år har været tilskrevet Tordenskjolds folk. Husfliden stammer mere sandsynligt fra lokale folk. Idet navnestoffeet passer nydeligt til kendte folk i folketællinger og kirkebøger.
Der hænger nu to skibe i kirken. Det mest interessante og sagnomspundne af disse bærer årstallet 1722. Legenden siger, at det er foræret til kinken af Tordenskjold og skåret af hans folk, fremstillende hans fregat ”Løvendals Galej” Men der er flere hager ved denne historie da Tordenskjold blev dræbt i en duel i 1720. Dernæst har modellen to kanondæk, men en fregat som Løvendals Galaj kun havde et.
To pengekasser findes i kirken. Disse er gamle og formentlig oprindelige. På våbenhuset væg hænger et gammelt halsjern, som har været brugt til at straffe ulydige syndere med.
Den usædvanligt stemningsfuld lille kirke, der ligger og skutter sig mod vind og vejr, passer meget fint sammen med den særegne. Den er den eneste af kirkerne i området, der næsten har bevaret sit oprindelig skikkelse.
Den anden kirkegård på nordspidsen af øen
Fra den nordlige kirkegård
I højre hjørne oppe mod diget, ligger Dine Skafte Jespersen,
det første lærerjob han havde, var på Hirsholmene, som
han forelskede sig i.
(Læs bogen Himmel og Hav og en Ø)
Her ser man den vilde bevoksning imellem husene
Øen er også kendt for Tejsens yngleplads
Hirsholmene er en rigtig mågekoloni
Her råder jeg og råber op,
i er ved at komme for tæt på
Sæler er der også ved Hirsholmene
I baggrunden lodsbygningen
Set fra lodsbygningen mod bebyggelsen på øen
Det yderste hus på øen i tegning
Preben Mortensen kommer tilbage fra sin øtur
Måge reder
Hvis man går en tur her bliver man angrebet af måger,
og de skyder løst
Lodsbygningen med fyret i baggrunden
Thorkild Søndergaard har stadigvæk travlt
Harald Wormstrup på vej til havnen
Den gamle skole på Hirsholmene
læs bogen (Himmel og Hav og en Ø)
Harald Wormstrup slapper af fra dagens arbejde
Thorkild Søndergaard får lige en forklaring
Så er skruen slået til vi skal hjem
Så anløber vi Frederikshavn havn
Kort over hvorfor det hedder Holmene
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jeg er meget glad for 123hjemmeside. Prøv den, du vil også blive glad for din hjemmeside. Mvh. Thorkild
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|