Tip Tip Tip Oldemor Karen Christensdatter.

Født 1729 ?

Tip Tip Tip oldefar Stephan Nielsen-

Født 1726 ?

Tip Tip Oldemor Kirsten Nielsdatter.

Tip Oldefars Jens Madsens mor.

Datter af Niels Nielsen og Maren Stephansdatter.

Født 1772 i Sterup Jerslev sogn.

Døbt den 15. juni 1772 i Jerslev kirke.

Konfirmeret 1788 i Jerslev kirke.

Død den 2. oktober 1841 i Østergaard Jerslev.

Begravet den 10. oktober 1841 på Jerslev kirkegård.

Tip Tip Oldefar Mads Stephansen.

Tip Oldefar Jens Madsens far.

Født 1768 i Jerslev sogn.

Døbt 31. august 1768 i Jerslev kirke.

Konfirmeret 1783 i Jerslev kirke.

Mads Stephansen og Kirsten Nielsdatter blev gift den 17. oktober 1793 i Hallund kirke.

Kirsten og Mads får tre børn to drenge en pige.
Den ældste dreng Stephan overtager gården.
Næstældste dreng Jens ejer boelstedet Rompen i Klæstrup.
Den yngste pigen Karen Marie blive gift og bosat ved Østervrå.

Omkring 1800 ejer Mads og Kirsten gaarden Østergaard i Klæstrup Jerslev sogn.
Mads og Kirsten er aftægtsfolk på Østergaard i 1840. 

Død den 3. november 1840 i Østergaard Jerslev.

Begravet den 15. november 1840 på Jerslev kirkegård.

Tipoldemor Johanne Marie Jensdatter.

Oldefar Jens Christian Jensens mor.

Datter af Jens Christensen og Maren Christensdatter.

Født 1798 i Aarup Vrejlev sogn.

Døbt den 5. august 1798 i Vrejlev kirke.

Konfirmeret den ?

Død den 10. februar 1849 i Klæstrup Jerslev sogn.

Begravet den 25. februar 1849 på Jerslev kirkegård.

Tipoldefar Jens Madsen.

Oldefar Jens Christian Jensens far.

Jens og Johanne blev gift den 31. januar 1832 i Jerslev kirke, begge 35 år ved giftemålet. Har et boelssted i Klæstrup Jerslev sogn. (Rumpen)

Johanne og Jens får to drenge.
Den ældste Jens Christian først som indsidder, dernæst Bondesholt i Kirkholt, drefter et hus ved Jerslev ganske kort, så blev det Tørholm ved Østervrå.
Den yngste Mads overtager gården Svarebak i klæstrup.

Født 1797 i Jerslev sogn.

Døbt den 28. maj 1797 i Jerslev kirke.

Konfirmeret 1811 i Jerslev kirke.

Død den 24. april 1863 i Klæstrup Jerslev sogn.

Begravet den 3. maj 1863 på Jerslev kirkegård.

Min oldemor Gjertrud Marie Madsdatter.

Min mormors mor.

Datter af Mads Nielsen og Else Marie Jensdatter.

Født den 3. januar 1835 i Røgelhøj Serritslev.

Døbt den 18. januar 1835 i Serritslev kirke.

Konfirmeret 1849 i Serridslev kirke.

Efter faderens død 1839 og deres moders andet giftermål  kommer Gjertrud og Oline ud som plejebørn. Oline kommer til en familie i Tårs: Christen Mikkelsen, 80 år, konen, Maren Laursdatter, 52 år. Oline er nu 9 år i 1845. Omkring konfirmationen er Oline hos en familie i Underaare i Serritslev.     
Gjertrud kom til en familie på Hjelmsted hede i Serritslev: Jens Hansen og Karen Jacobsen. Gjertrud er nu 11 år i 1845. Gjertrud er ved sin konfirmation hos en familie på gården Østeraae i Serritslev, det kan være hos hendes bedsteforældre, året er 1849. 

Efter konfirmationen ved vi ikke meget om Gjertrud, hun har sikkert ikke haft et rigtigt hjem, eftersom hun og lillesøsteren kom ud som plejebørn, og deres mor gifter sig igen så hurtigt efter faderens død med en mand, der var så meget yngre, og der kommer 2 drenge ret hurtigt efter giftermålet. Gjertrud har nok tjent på gårdene omkring Klæstrup og Serritslev, og er der kommet til at kende Jens Christian. 
De har sikkert været kærester i mange år inden de blev gift, det var jo små kår den gang. Efter giftermålet kom de til at bo som indsiddere hos Jenses forældre; der var ikke megen plads i sådan et lille boelssted. Gjertrud fødte 4 børn, medens de boede i Klæstrup. De næste 5 børn er født i Bondersholt i Kirkholt, et husmandssted. Det må have været hårdt for en moder, der skulle sende sine børn ud at tjene som 10-årige. De børn, der er konfirmeret i Jerslev kirke, har alle været ude at tjene, og konfirmationen er holdt, der hvor børnene har tjent. (Det står i kirkebøgerne, hvor børnene har været).        
De 2 ældste drenge, Mads Christian og Jens Peter har begge tjent på gården Bonbet. Efter konfirmationen nævnes de 2 drenge og Johanne aldrig af deres søskende. Den ældste, Johanne, er nævnt da de bor i Tørholm i 1890. De 6 andre søskende bliver alle  gamle, en eneste gang i et interview bliver det nævnt, at de har haft 3 søskende mere, hvor de blev af er der ingen, der ved.  


Død den 16. juni 1901 i Nørre Thingbak Østervraa.

Begravet den 25. juni 1901 på Torslev kirkegård

Min oldefar Jens Christian Jensen.

Min mormors far.

Jens Christian og Gjertrud Marie blev gift den 15. oktober 1858 i Serritslev kirke.

Gjertrud og Jens fik ni børn, fire drenge og fem piger.
En af pigerne blev min bedstemor

Var indsidder hos Jenses forældre nogle år.
Derefter Bondesholt i Kirkholt, senere Tørholm ved Østervraa.

Født den 6. juni 1832 i Jerslev.

Døbt den 19. august 1832 i Jerslev kirke.

Konfirmeret 11 april 1847 Jerslev kirke.

Er vokset op sammen med en lille broder Mads Jensen. Deres forældre havde det, man på den tid kaldte et boelssted, det var en slags husmandssted med lidt dyr og mark, så der kunne avles til det daglige  udkomme. Det var små kår den gang. Nu var de kun 2 børn, men de er sikkert kommet ud at tjene ret tidligt, jeg ved ikke hvor meget skolegang, der var på denne tid, men konfirmeret blev de. 

På den tid var der karaktergivning ved afslutning af konfirmationsforberedelsen. Efter konfirmationen fik man en skudsmålsbog, der blev skrevet en identitetsoversigt over, hvem man var, og hvem ens forældre var. Så blev der skrevet, hvor man havde tjent, hvorlænge, og om ens opførsel og dygtighed. Man tjente jo i nabolaget og kendte derfor  også til  hinandens familier, og så blev man til tider også gift ind i den nærmeste familie.

Jens Christian lærte en pige at kende, som var født i Røgelhøj, et boelssted i Serritslev. Hun kom som 11 årig ud som plejebarn, hun havde sikkert intet rigtigt hjem, hun har sikkert tjent lige som Jens i området mellem Klæstrup og Serritslev. De blev gift i Serritslev kirke den 15. oktober i 1858 . De kom til at bo som indsiddere hos Jenses forældre i boelsstedet "Rompen" i Klæstrup. 
Iflg. kirkebogen er deres 4  første børn født i Klæstrup. I kirkebogen står der, at Jens Christian er indsidder i  "Rompen".  I 1862 står der i kirkebogen at Jens Christian er gdr. i Klæstrup. I 1869 iflg. kirkebogen står der, at Jens er husmand  i Kirkholt , husmandsstedet Bondensholt. (I 1841 var husmandsstedet Bondensholt ejet af husm. Niels Jensen om ham foreligger en beretning).
Der bliver de næste 5 børn født.  
Børnene kommer ud at tjene, når de er omkring 10 år. Iflg. folketællingen 1880 er familien flyttet til Jerslev i et hus. Bebyggelsen hedder "Hummelhede", på dette tidspunkt er der 4 børn hjemme, den ældste af de 4 er 8 år. Så i 1881 flytter familien til Tørholm ved Østervrå. Det er også et boelssted; en eller to køer, en gris, lidt høns. Der er de så til 1894, i 13 år.

Iflg. folketællingen 1890 bor deres ældste datter Johanne Marie Jensen og hendes datter Marie Bolette Pedersen samt den yngste søn Lars Peter Jensen hjemme på Tørholm. Johanne har som ugift født en pige i 1887. Barnefaderen, som vedgår faderskabet, er fra Tårs. I 1894 går familien i opløsning (det forlyder, at Jens Christian var meget glad for brændevin og kortspil). Jens flytter ind til en datter (Koge-Line) i Østervrå. Gjertrud flyttede til en datter i Nørre Thingbak ved Østervrå. De blev begge begravet på Torslev kirkegård  Det blev en trist afslutning på 36 års samliv.

Deres yngste søn skriver en artikel i Vendsyssel Tidende, det må have været engang i 40erne. Tørholm var på Vrå Hede en beskeden ejendom med 1-2 køer. "Min far gik ud om vinteren og tærskede på gårdene, han fik 50 øre om dagen og sikkert et måltid mad.  Min mor sad hjemme og vævede for folk, hun fik 8 øre  pr. alen, så der var ikke meget at rutte med. Om foråret lånte min far et spand heste, det var om søndagen, for at få lidt korn i jorden, men der blev næsten ingen avl (ingen gødning og dårlig jord)".

Død den 7. november 1896 i Nørre Gydenshus Østervraa.
Begravet 16. november 1896 på Torslev kirkegård.

Min mormor Kirsten Jensen gift Andersen.

Født den 29. maj 1875 i Bondersholt Jerslev.

Døbt den. 26. september i Jerslev kirke.

Konfirmeret den 14. april 1889 i Tårs kirke.

Kirsten Jensen blev gift med Laurids Andersen
den 1. marts 1895 i Torslev kirke. 
Kirsten og Laurids fik 11 børn 2 drenge og 9 piger
Den ene pige blev min mor.

 De bosatte sig i Elling sogn, hvor deres første barn, Hertha, blev født. Herfra flyttede de til Østervrå (matr. nr. 13 K, Østervrå)  hvor børnene Alfred, Mathilde, Krista, Karen, Peter, Magda, og Magda  blev født.  De tre sidste børn, Ellen, Kirsten og Edel, blev født i Hvidsted ved Tårs. 1918 flytter familien fra Hvidsted til Vester Fjeldgaard ved Østervrå.
Året efter, 1919, flytter familien til "Sønderskov" ved Try (Thorshøj). Her boede de i en del år indtil Laurids i 1931 byggede  "Det gule Palæ" matr. 23 e Try by,

Død den 1. september 1964 på Lundensvej Bangsbostrand.
Begravet den 5. september 1964 på Torslev kirkegård.

Kirsten kom ud at tjene første gang som 10-årig på Ormholt Mølle. Her skulle hun passe et par smådrenge. Hun fik ikke anden løn end kosten. Som 12-årig fik hun plads på en gård ved Øster Brønderslev. Hun skulle op kl. halv seks og malke fire køer og senere sætte dem på græs. Den årlige løn bestod i to forklæder, et underskørt og et par træsko. Når hun skulle  hjem på  besøg hos sine forældre i Østervrå, løb hun det meste af vejen med træskoene i hænderne. Turen var på halvfjerde (3½) mil. Når hun tog afsted om morgenen, kunne hun være hjemme lidt over middag.

Som 15-årig tjente hun på "Fjeldgaard".  Her var hun også fæstet som barnepige. Man forstod dog noget andet ved begrebet barnepige dengang i forhold til nu. Kirsten skulle nemlig bl.a. malke 13 køer daglig. Før konfirmationen tjente hun et år hos postmester Madsen i Østervrå


Kirsten havde stor lyst til at lære at sy, så som 17-årig står hun i lære i et år hos en ældre sypige - uden løn. Kirsten gik med sin læremester fra gård til gård, som det var skik dengang. De var gerne 3-4 dage hvert sted, afhængigt af behovet for "sypigerne". Sypigerne blev behandlet godt, men det var en kold omgang ved vintertide at skulle i seng i de klamme gæstesenge. En gang var de ude på en slem tur fra Try til Sveje ved Hørby. (Sypigerne bar selv deres symaskiner fra sted til sted). De gik i sne til midt på livet, og ved ankomsten var Kirsten så medtaget, at konen på Sveje sendte hende i seng omgående med en "glød-dram", d.v.s. ½ kop brændevin med sukker i. Lige før den skal drikkes, sættes der et øjeblik ild til den - deraf navnet. Den nat frøs hun ikke i gæstesengen.

(Oplysningerne om Kirsten Andersen har vi fra et avisinterview i anledning af hendes 80-års fødselsdag, - der fortsættes direkte fra interviewet:)  "Da min læretid var omme, begyndte jeg at sy for mig selv og at undervise unge piger i syning og vedblev hermed, efter jeg giftede mig med Laurids. Vi fik 11 børn, 2 drenge og 9 piger. Foruden dem har jeg opdraget to børnebørn. Det har altid været min lyst at arbejde. Klokken blev ofte både 1 og 2 nat, før jeg fik mit sytøj fra hånden. Ved siden af sytøjet og børnene havde jeg ofte min mands medhjælpere på kost."

Interv: "Var folk overtroiske på Deres hjemegn?"
Bedste: "Nogle var det jo. Det hændte, at folk, der havde svagelige børn, tog dem med op til Torslev kirkegård og trak dem ind og ud af et hul i en græstørv fra en af gravene. Det troede man, de blev raske af. Jeg var engang plaget af bylder. Det kom af drikkevandet, sagde en læge. En dag, da jeg besøgte min nabo, der var en ældre mand, spurgte han mig, om han skulle hjælpe mig af med bylderne, - men den, jeg sætter dem på, vil så aldrig blive af med dem. Jeg svarede selvfølgelig, at det ville jeg aldrig gå med til.

Den gamle mand døde kort tid efter, og bylderne gik væk af sig selv, om han så har taget  med sig i graven - eller hvordan."
Fru Andersen ler. "Engang da en af fars køer var blevet syg, sendte han bud til en nabogård efter en dyrlægebog. I stedet for en sådan skikkede man ham Cyprianusbogen (jfr. Lademann: Middelalderlig trolddomsbog, senere også forskellige andre drømmebøger. Navn efter Skt. Cyprianus af Antiokia, der var troldmand, før han blev kristen og martyr). Den ville far ikke have noget at gøre med. Han ville ikke engang lukke den op eller lade en af os børn bringe den tilbage, men bragte den selv op på gården. Regn nu ikke med, at jeg selv tror på den slags ting. For det gør jeg ikke. Hvis der er noget om det, er det ondt, som man ikke skal befatte sig med."

Interv: "De synes ikke, livet har været hårdt ved Dem?"
"Nej, jeg har ikke været ked af, at jeg skulle tage fat. Laurids var en god mand. Han var bestemt. Børnene skulle ikke rende rundt og fjante, men gøre, hvad de blev sat til. Det har de ingen skade haft af, og selv er de glade for den måde, de er blevet opdraget på."
Interv: "Hvad har betydet mest for Dem i Deres liv?"
"Det var da jeg for 50 år siden gav mig over til Gud. Han har gjort mit liv rigt trods slæbet."

Efterskrift:  Mor/Kirsten(Søster) har tit fortalt, hvordan mormor hjalp naboer, venner og bekendte under sygdomsperioder, selv smitsomme sygdomme gik hun ikke af vejen for, blot hun kunne hjælpe. Hun smurte hænderne i kamferdråber og dryppede kamferdråber på et klæde, som hun bandt for næse og mund - og blev aldrig selv syg ved den nære omgang med syge mennesker.

Min morfar Laurids Andersen.

Født den 22. april 1869 i Sindal.

Døbt den 20. oktober 1869 i Sindal kirke.

Konfirmeret den 1. april 1883 i Elling kirke.

Laurids blev uddannet snedker og murer.
Laurids har stået for mange kirkebyggerier.Han var udlært snedker/tømrer, men ernærede sig hovedsagelig som murer. Han byggede bl.a. kirkerne i Morild, Sindal og Lyngby (mellem Lønstrup og Løkken) samt en i Himmerland i Bislev ved Nibe Bredning.

Han giftede sig med Kirsten Jensen og de bosatte sig i Elling sogn, hvor deres første barn, Hertha, blev født. Herfra flyttede de til Østervrå (matr. nr. 13 K, Østervrå)  hvor børnene Alfred, Mathilde, Krista, Karen, Peter, Magda, Magda og Ellen blev født.  De to sidste børn, Kirsten og Edel, blev født i Hvidsted ved Tårs. 1918 flytter familien fra Hvidsted til Vester Fjeldgaard ved Østervrå. Året efter, 1919, flytter familien til "Sønderskov" ved Try (Thorshøj). Her boede de i en del år indtil Laurids i 1931 byggede  "Det gule Palæ" matr. 23 e Try by, Torslev ved Thorshøj.

Her døde Laurids d. 26. september 1943, han blev begravet på Torslev kirkegård. I sine sidste år var han stærkt plaget af "murer-eksem". Han var en flittig mand, der i stor stil selv lavede møblerne til hjemmet. Et komplet hjemmesnedkereret soveværelsesmøblement blev Kirsten og Laurids foræret af Laurids' forældre til deres bryllup. En del af disse møbler eksisterer endnu rundt om hos børnebørn.
I køkkenet var der en friserække som top over panelmaling hele køkkenet rundt, den havde Laurids skåret profiler til og malet.
Både Kirsten og Laurids var stærkt forankret i Indre Mission. Han var en mand med meget strenge principper og moral ud fra sin livsholdning.

Død den 26. september 1943 i Try Torslev sogn.
Begravet den 30. september på Torslev kirkegård.

Min mor Karen Andersen gift Søndergaard.

Født den 12. oktober 1903 i Østervrå.

Døbt den 1. januar 1904 i Torslev kirke.

Konfirmeret den 7. oktober 1917 i Sct. Catharinæ kirke.

Karen Søndergaard blev gift med Helmer Søndergaard den 28. maj 1926 i Torslev kirke.

Død den 18. december 1995 på Dybvad ældrecenter.

Begravet den 23. december 1995 på Torslev kirkegaard.

Thorkild fortæller om sine forældre. Karens skolegang må være i Hvidsted, jeg mener, at hun kom ud at tjene inden skolegangen var slut. Hvor hun er konfirmeret, har jeg aldrig hørt, hun har fortalt om. Min mor er konfirmeret i Sct. Catharinæ kirke hun har tjent på en gård nær Bredkær, hos en Peter Iversen, de har sikkert holdt hendes konfirmation.

Jeg ved, at hun har tjent i noget, der hed Haasig, men hvor det ligger, ved jeg ikke. Jeg har senere fundet et brev der var sendt til Karen fra hendes far, det var julen 1916 der står Haasig ved Sæsing, da har min mor været 13 år. Så ved jeg hun har tjent på Gersholt, det har jeg fundet i en folketællingsliste. Så har hun tjent hos købmand Madsen i Try. 
Det må være der, hun har lært min far Helmer at kende og senere blevet gift med den 26. maj 1926. Hun havde den store sorg at miste sin tre et halv årige datter nov. 1930. Fik i sept. 1932 en dreng (Thorkild).
I mange år efter sit giftermål, led hun meget af astma, til tider meget slemt, hun har sikkert været overfølsom over for mange ting ved landbrug. Det var, som om hun voksede fra astmaen på hendes lidt ældre dage. De sidste mange år var det helt væk.

Jeg kan ikke mindes, at hun var meget med i landbruget. Hun tog sig af det huslige og haven. I 1955 flyttede de fra gården til eget hus, som blev bygget i haven. Der var de til 1980, så flyttede de til Sæby, i en lejlighed. Omkring 1980-81 fik min moder fjernet det ene bryst.
I 1982 flyttede de på Dybvad ældrecenter; da var kræfterne sluppet op. I 1989 miste hun sin mand ( Helmer ) hun fik så 6 år alene, i en ny bolig på centeret. døde 18. dec. 1995.

Min far Helmer Søndergaard.

Født den 24. maj 1901 i Nørgaard i Try.

Døbt den 30. juni 1901 i Torslev kirke.

Konfirmeret den 3. oktober 1915 i Torslev kirke.

Død den 18. maj 1989 på Dybvad ældrecenter.

Begravet den 23. maj 1989 på Torslev kirkegård.

Blev født i Try Nørgaard, kom til Søndergaard 1904. har gået i Try Skole under lærer Fischer, han må være konfirmeret i Torslev kirke, under provst Jensen.
Han har tjent på Albertinesminde i et halvt år, et vinterhalvår. Så har han været et halvår på Try Højskole, en vinter. Derudover har han været hjemme på gården.
Blev gift med Karen 26. maj 1926, overtog gården Søndergaard 17. marts 1927.  Havde den store sorg at miste begge sine forældre og en datter på tre et halv år, i løbet af tre år. Han kunne fortælle, hvor fattige de var i trediverne, det var hårde tider. Han kom aldrig over det med at spare, det havde sat sig dybe spor fra den fattige tid.
Han var en stor lystfisker og jæger i sine unge dage, der blev tit fortalt historier fra den tid. Han havde mange sygdomsperioder i sin tid, han tabte aldrig livsmodet af den grund, selv om det så sort ud. Han har også været domsmand. 
Søndergaard var et velfungerende  landbrug, da han solgte i aug. 1962. Efter pensionstiden gik han meget hos en vvs mand, tiden skulle jo gå med noget, han var også med Thomas, naboen, når der blev bygget huse, der i tresserne.
Som der står under Karen, flyttede de til Sæby. Nogle år efter slap kræfterne op, og de flyttede på Dybvad Ældrecenter. Min far blev næsten blind, de sidste år han levede, han kunne ikke læse eller se tv, så tiden blev lidt lang for ham; han døde 18. maj 1989.    
Navneændring til Søndergaard i 1971.

Jeg er født og opvokset på gården Søndergaard Try.

Født den 6. september 1932 i Søndergaard i Try.

Døbt den 9. oktober 1932 i  Torslev kirke.

Konfirmeret den 29. september 1946 i Torslev kirke.

Jeg blev gift den 16. juli i Skast kirke
med Anne Elise Luff.
Datter af Kjerstine Eskesen og Martin Andreasen Luff.
Vi blev skilt 15. august 1994.

Søndergaard i Try  var mit hjem indtil 1962. Jeg har haft tre perioder i mit voksne liv.  Skolegangen var den lille kommuneskole i Try, det var jo de obligatoriske 7 år,  gik til præst i Torslev præstegård ved pastor Lentz.  Efter  konfirmationen var det hverdag med landbrug. Det var kun afbrudt af et halvt år på Halvorsminde Ungdomsskole vinteren 1949/50.

Så kom soldatertiden, det var et år og seks mdr. i Esbjerg. Jyske Luftværnsregiment Batteri B.  Medens jeg var soldat i Esbjerg, kom jeg til at kende Anne Elise, som på dette tidspunkt tjente hos en enkefru Christensen. Denne fru Christensen tog godt imod mig i hendes hjem, vi havde et godt år, hvor vi var kærester, som det hedder.
Efter hjemsendelsen fulgte Anne Elise med til Vendsyssel. I sommeren 1955 blev vi gift, og startede med at bo i Søndergaard; mine forældre byggede hus i Try. Vi fik to piger, medens vi  var på Søndergaard, det blev til 7 år.

Anden periode startede den 1. juli 1962 i Helsingør ved toldvæsenet. Der var vi i tre et halvt år, det var en dejlig tid, vi lærte meget af Nordsjælland at kende, hvor er der smukt om sommeren, det nød vi meget.    1 okt. 1965 blev jeg forflyttet til Frederikshavn, der var jeg til 1989, hvor jeg blev førtidspensioneret på grund af en dårlig ryg. Jeg havde mange gode år ved toldvæsenet.

Tredje periode startede så i 1989, som førtidspensionist. Jeg gav mig til at slibe rav, det blev til næsten alt inden for rav, der gik ca. tre år med ravet, så skulle jeg tage stilling til, om jeg ville fortsætte og lade mig momsregistrere og drive en forretning  i Sæby. Det,  ville dog gå ud over min pension; så jeg valgte at afvikle hele ravværkstedet.

Så begyndte jeg at gå ned på Ældrecenteret hver eftermiddag, der var altid et og andet, jeg kunne hjælpe med, det blev jeg meget glad for især i en overgang, hvor jeg ikke havde det så godt. Jeg blev skilt i 1994. Jeg fortsatte med at gå på Ældrecenteret efter at jeg blev alene. I samme periode var der en dame, som blev enke. Jeg kendte godt både hende og hendes mand, de kom også meget på Ældrecenteret , hendes mand blev kun 63 år. 

Vitte, som enken hedder, og jeg  kom til at arbejde sammen på centeret, vi blev valgt ind i brugerrådet og Vitte blev formand, vi har startet al den underholdning op, som bruges på Ældrecenteret i dag.   Det blev for meget for os, efter seks -  syv år som ledere af brugerrådet   stoppede vi i år 2000.  Vores samarbejde endte med, at jeg flyttede ind hos Vitte, som havde en andelsbolig i Kjeldgaardsparken. Nu går vi og hygger os med mange ting. Vi har en computer, og så arbejder vi med slægtsforskning, det går der megen tid med.
Det var så mit liv i grove træk.  

Min datter Birgitte Søndergaard.

Født den 30. oktober 1956 i Søndergaard i Try.

Døbt den 2. december 1956 i Østervrå kirke.

Konfirmeret den 9. maj 1971 i Abildgård kirke.

Birgitte blev gift den 25. juni i Sæby kirke
med Flemming Friis.
Søn af Ellen Friis og Tage Christensen.
Blev skilt.

Birgittes søn mit barnebarn Anders Friis.

Født den 24. august 1985 på Frederikshavn sygehus.

Døbt den 11. november 1985 i Sæby kirke.

Konfirmeret den 25. april 1999 i Lysgård kirke.

Birgittes datter mit barnebarn Karina Friis.

Født den 6. august 1987 på Frederikshavn sygehus.

Døbt den 20. september 1987 i Sæby kirke.

Konfirmeret den 13. maj 2001 i Lysgård kirke. 

Min datter Anette Olesen.

Født den 7. august 1959 i Søndergaard i Try.

Døbt den 6. september 1959 i Torslev kirke.

Konfirmeret den 10. maj 1959 i Abildgård kirke.

Anette blev gift den 16. juni i Sæby kirke
med Jens Olesen.
Søn af Oda Karoline Pedersen og Harry Olesen.
Blev skilt 2006.

Anettes datter mit barnebarn Anne Olesen

Født den 2. november 1983 på Frederikshavn sygehus.

Døbt den 29. januar 1984 i Sæby kirke.

Konfirmeret den 9. maj i Volstrup kirke.

Anettes søn mit barnebarn Jesper Olesen.

Født den 1. april 1990 på Frederikshavn sygehus.

Døbt den 17. juni 1990 Sæby kirke.

Konfirmeret 9. maj 2004 Volstrup kirke.